Pressemeddelelse -

Bisse på Kulturværftet den 18. september

I forlængelse af årets Nord - Nordisk Litteraturfestival, der finder sted den 18. september på Kulturværftet, kan man opleve sangskriver og musiker Bisse, der afrunder den litterære maraton-dag. Bisse er på én samme tid helt sit eget originale jeg og en fornyer af den danske sangskrivertradition. En tradition, der bl.a. tæller CV Jørgensen, som Bisse ikke umærkeligt sammenlignes med fra tid til anden. Bisses output er nærmest eksplosivt – og siden debut-ep’en Er vi på? fra 2014 har han udgivet et utal af album, der tilsammen har gjort ham til både kult og anmelder-darling.

I maj sidste år udgav den produktive sangsmed det forrygende og tankevækkende Corona-album, Cobid-20, der med lige dele humor og gribende lyrik satte pandemiens indtog under loop. Året forinden havde han inviteret Danmark med til halbal med det svingende countryalbum, Tanzmaus, der var dedikeret til alle drømmerne. Ligeledes sidste år udgav Bisse sit nye album Tårefilm. Om arbejdet med sangene fortæller han: "Det har været det tungeste album at lave for mig, men ud af det er kommet den letteste musik. Tung om hjertet, men let til fods. Som en løsrevet ballon."

Tårefilm
er indspillet sammen med Bisses faste orkester og en række gæstemusikere i Sauna-studiet på Frederiksberg med Mads Brinch Nielsen som producer.

NORD – Nordisk Litteratur Festival 

Biblioteket Kulturværftet præsenterer samme dag NORD – Nordisk Litteraturfestival på Kulturværftet. Hvis man køber billet til NORD, er det muligt at tilvælge koncerten med Bisse samme aften og få rabat på billetten. Er man både til Bisse og bøger, findes NORD + Bisse kombi-billet på helsbib.dk/NORD

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • nord nordisk litteraturfestival
  • kulturværftet
  • bisse
  • nord

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale