Pressemeddelelse -

Golfudstyr - Din Guide som ny på Golfbanen

Det kan være en decideret jungle at finde rundt i golfudstyr, hvis man er helt ny på golfbanen. Hvad er nødvendigt at eje? Hvad kan du undvære til at starte med? Hvor køber du dit golfudstyr? Kan du købe det brugt? Og skal det koste en bondegård?

Man kan have mange spørgsmål, og hvem spørger man lige, hvis man ikke vil virke som en komplet novice på grønsværen? Vi kommer til din redning, og giver dig svaret på alle de spørgsmål, du end måtte have til golfudstyr.

Lad os starte fra en ende af og svare på de allervigtigste og nok mest ofte stillede spørgsmål, når det kommer til golfudstyr.

Er det nødvendigt at sælge min førstefødte for at købe mit første golfudstyr?

Det korte svar er selvfølgelig nej. Du behøver ikke at gå ud og købe det dyreste sæt, du får øje på. I samme ombæring må vi dog også bare erkende, at golf kan være en dyr sport, og golfudstyr er nødvendigt, hvis du vil dyrke din passion. Derudover følger pris og kvalitet også ofte hinanden - du får altså, hvad du betaler for. Det kommer vi mere ind på i næste punkt.

Men, og her kommer et stort men, du skal selvfølgelig kun investere det beløb, som du har råd til. Du kan være heldig at finde noget super lækkert golfudstyr på tilbud og dermed også spare en masse penge.

Kan jeg købe mit golfudstyr brugt?

Det kan du godt, men dit spil vil bære præg af det. Det allerbedste vil være at komme ind til en fitting ved en golf proshop, så du kan få hjælpe fra en professionel til at finde det udstyr, der passer lige præcis til dig.

Ved en fitting er der udelukkende fokus på dig, og du kan stille alle de mest tossede spørgsmål, som du kan komme i tanke om inden for golf. En medarbejder ved en proshop har med garanti hørt dem alle før. Derfor er vores største anbefaling også, at du starter ud med en fitting som nybegynder.

Hvis du gerne vil opleve at spille godt samt se forbedringer i dit spil, er det vigtigt, at dit golfudstyr passer til dig og dit spil. Her tænker vi på længde af golfkøller samt udstyr, der passer til dit sving og spillestil.

Det kan derfor faktisk godt betale sig at investere i golfudstyr, der passer til dig, og ikke et sæt, du har fået fra din din kollegas fætter, der har opgivet sporten. Det koster måske lidt mere, men udbyttet bliver med garanti langt større.

Det er også vigtigt at huske på, at du ikke behøver at købe nyt golfudstyr næste år. Det rigtige golfudstyr er af høj kvalitet og slidstærkt materiale. Det gør det også nemmere at forholde sig til, når man svinger dankortet - det er ikke noget, man behøver at gøre igen i den nærmeste fremtid.

Hvad skal jeg købe som det første, og hvad kan jeg undvære af golfudstyr i starten af min karriere som hygge-golfer?

Noget af det første, du skal investere i, er et jernsæt. Det er nemlig med et jernsæt, du træner dine første golfsving og slag. Et godt jernsæt er altså med til at definere din debut på golfbanen.

Der findes mange forskellige slags golfkøller, som alle er gode til forskellige situationer. Fairwaykøllen er god til at slå langt og giver dig fart, putteren giver dig kontrol, når det virkelig gælder, og hybridkøllen har som den nyeste spiller på banen virkelig vundet indpas hos både professionelle og amatør spiller - den fungerer som en god all-around kølle og er utrolig tilgivende i sin konstruktion. Dertil kommer selvfølgelig også wedges, drivere samt  golfvogne til at holde styr på golfkøllerne.

Det er egentlig op til dig at vurdere, hvad du har behov for i dit spil. Denne vurdering kan du passende foretage dig sammen med en professionel til din fitting. Her vil du få det mest kvalificeret svar.

Når alt kommer til alt

Vi er alle forskellige, og der findes kun én af dig. Derfor er det vigtigt, at din golfudstyr passer til dig. Det er måske ikke det svar, du havde håbet på, men golfudstyr er ikke bare en stangvare, det skal passe til dig.

Book en fitting og få hjælp til at finde frem til det rette golfudstyr til dig. Her kan du eventuelt også snakke med medarbejderen om dit budget, så vedkommende kan tage dette med i jeres søgen på dit nye golfudstyr.

Det behøver ikke at være så kompliceret selvom, det er en ny verden, du træder ind i. Bare husk at spørge om hjælp, så bliver det hele meget lettere. Søger du ekspertviden, og har du brug for hjælp til en fitting og finde det rette golfudstyr, er Grevernes Golfshop et godt sted at finde hjælp, både fysisk, online eller over telefon. Du finder dem her:

Grevernesgolfshop.dk

Skovsvinget 25

3480, Fredensborg

48 47 56 58

Emner

  • PR, kommunikation