Gå til indhold
Foto: Thomas Illemann
Foto: Thomas Illemann

Pressemeddelelse -

LINK tegner ny multihal til Arena Randers

En ny multihal i forbindelse med Arena Randers er nu officielt taget i brug. LINK Arkitektur har tegnet bygningen med en ambition om at give hele området sammenhængskraft og identitet. Byggeriet består udover multihallen af indgangsfaciliteter og et VIP-område.

Den arkitektoniske ambition med projektet har været at løfte området fra et lettere fragmenteret sportskompleks til en sammenhængende og indbydende helhed. Og ikke mindst at skabe en stærk markør for idræts- og kulturlivet i Randers.

Det samlede projekt er på 7.900 m2 og den nye hal har plads til 3.200 siddende tilskuere til sportsarrangementer mv. mens det samlede kompleks har kapacitet op til 6.000 gæster.

Samlende arkitektur

Hovedidéen bag bygningen har været at skabe arkitektonisk kontinuitet. Området er bygget over mange omgange, hvorfor det førhen havde et noget sammensat udtryk. Derfor har man søgt at videreføre dele af den arkitektoniske komposition, og samtidig bruge tilbygningen til at skabe ny synergi mellem bygningerne.

”I stedet for at isolere den nye bygning i den kreative proces har vi tænkt den eksisterende bygningsmasse ind fra start med et mål om at efterlade hele området i bedre forfatning, end vi modtog det. Det har givet alle bygningerne en synergi og retning, som ikke eksisterede før. Jeg synes, vi står tilbage med et område, som både har identitet, åbenhed og sammenhæng,” udtaler konkurrencechef i LINK Arkitektur Niels Bondrup Jensen.

Ligeledes er der brugt afdæmpede materialer og farver som eksempelvis eg, stål og lameller. Det har givet et for sportshaller sjældent eksklusivt og elegant udtryk, der gør, at hallen er lige så attraktiv for kulturaktiviteter, som den er for idrætsaktiviteter.

En fleksibel hal til mange formål

Centralt i byggeriet er selvfølgelig multihallen, der både kan anvendes til idræt, skoleaktiviteter, koncerter og andre kulturelle arrangementer.

Alle tribuner er fuldt mobile, hvorfor hallens størrelse og udtryk kan variere efter formål. Det betyder eksempelvis, at hallen kan rumme tre håndboldbaner til turneringer og stævner, mens der, når alle tribuner rulles ud, er en enkelt håndboldbane tilbage med plads til masser af tilskuere. Det sidste var tilfældet, da det danske kvindelandshold spillede i hallen den 2. oktober.

Tilbygningen er tegnet af LINK Arkitektur med Orbicon A/S som rådgivende ingeniører og Max Bögl som totalentreprenør.

Om LINK

LINK Arkitektur er en Skandinavisk arkitektvirksomhed med 500 medarbejdere, der samarbejder på tværs af landegrænser og udveksler specialistkompetencer, som udnyttes ved store projekter i de skandinaviske lande.

Foto: Thomas Illemann

Foto: Thomas Illemann

Emner


LINK arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum