Pressemeddelelse -

LUMAGICA's magiske lysfestival kommer til Aabenraa

Sønderjylland får besøg af LUMAGICA’s magiske lysfestival. Det sker, når Frozen Kingdom kommer til Aabenraa i vinteren 2021. Allerede den 5. november tændes der nemlig for lyset i parken ved Brundlund Slot, hvor lysfestivalen vil blive afviklet helt frem til den 30. december.

LUMAGICA gik fra at afvikle én lysfestival sidste år, til allerede nu at have annonceret fire i 2021 fordelt ud i hele Danmark. LUMAGICA i Ringsted 2020 var en kæmpe succes og tiltrak over 55.000 besøgende. I løbet af de 30 åbningsdage i Aabenraa forventer man at kunne tiltrække lige så mange gæster fra Sønderjylland og turister fra Tyskland. 

"Parken ved Brundlund Slot er en unik lokation for os. Den har en speciel rolle i sønderjysk historie, og parkens smukke omgivelser er med til at gøre denne lysfestival endnu mere fantastisk. Derudover er lokationen midt i byen, hvilket gør det nemmere for gæster at deltage, og det vil forene bylivet med parken." Siger Marketingchef, Nadja Kalnæs. 

Frozen Kingdom i Aabenraa kommer man ud på en 1,25 km lang rute. Parken bliver forvandlet til en vinterpark - isdronningens rige. Smukke lysskulpturer der afspejler forskellige områder i riget, hvert område med sin egen historie. I parken bliver der placeret et madområde, her er det julelys, gløgg, mad og mange slags lækkerier, der sætter rammerne og det er en perfekt måde at fejre julen med familien. 

LUMAGICA afholder også lysfestivaler i Slagelse - Spooky LumiNights, i Ringsted - Christmas Wonderland og i Odense Enchanted Winter Forest. Alle deres lokationer kan findes på hjemmesiden www.lumagica.dk 

Læs mere om Frozen Kingdom i Aabenraa her

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • aabenraa

Regions

  • Syddanmark

LUMAGICA afviklede for første gang en lysfestival i november og december 2020. “LUMAGICA – Enchanted Winter Forest” blev afholdt i Ringsted Lystanlæg og havde glæden af at samle mere end 55.000 gæster over de 23 åbningsdage i november og december 2020.

Hvert år vil du kunne opleve LUMAGICA’s lysfestivaler på forskellige venues i Danmark. I 2021 har Lumagica forskellige lysfestivaler på forskellige lokationer i Danmark. 

Kontakt

Nadja Sandberg Kalnæs

Pressekontakt 31379545

Relateret materiale

Relaterede events