Gå til indhold
Gå på ferie med ro i maven

Pressemeddelelse -

Gå på ferie med ro i maven

Her får du 10 konkrete tips til at få lukket ordentligt ned for arbejdsopgaver og to-do-lister, så du i stedet kan nyde en stressfri ferie med benene oppe.

Endelig banker sommerferien på døren, og det betyder for mange en tiltrængt pause fra mødeindkaldelser, haste-mails og alenlange to-do-lister. Eller gør det?

For hvis du ikke får lukket ned for presserende arbejdsopgaver og tillader dig selv at holde fri, kan ferien nemlig i stedet ende med at blive præget af stress og dårlig samvittighed.

”Det er rigtig vigtigt, at du får lukket ordentligt ned inden ferien på en god måde. Det betyder blandt andet, at du skaber dig et overblik over tingene og får givet en god overlevering til kollegaerne. Det giver ro i hovedet og en mere glidende overgang fra travl hverdag til feriegear,” siger Kristina Kæmpe, People & Culture Business Partner i Lyreco.

Drop ambitionen om et rent bord

Hvis du skal lukke ned på en god måde, er det vigtigt at danne dig et overblik over dine arbejdsopgaver og frem for alt prioritere dem i ’skal løses inden ferien’ og ’kan vente’. Ifølge Kristina Kæmpe skal du frem for alt huske at neddrosle dine egne ambitioner om at nå i bund med alle opgaver og efterlade et rent bord. Hun nævner også vigtigheden i at få afinstalleret alle arbejdsrelaterede apps under ferien eller som minimum slå notifikationerne fra.

"Du kan ikke nå det hele. Et godt tip er at skrive de opgaver, der kan vente, i kalenderen, så du bliver mindet om dem, når du kommer tilbage fra ferien. Så har du styr på to-do-listen i ordentlig tid og kan med god samvittighed slå hjernen fra og slappe af," foreslår Kristina Kæmpe, People & Culture Business Partner i Lyreco. 

Faste rammer er vejen frem 

Er du en af dem, der ikke kan lukke helt ned for arbejdet under din ferie? Så anbefaler Kristina Kæmpe, at du inden ferien definerer nogle faste rammer for, hvordan og hvornår dine kollegaer og leder kan kontakte dig under ferien.

"Det giver en ro at vide, at du eksempelvis tjekker mails kl. 12 to gange om ugen. På den måde slipper du for dårlig samvittighed og undgår at være til stede hele tiden for at sikre dig, at du ikke går glip af vigtige beskeder," fortæller Kristina Kæmpe.

Ferien handler om dig

Husk, at ferien handler om dig. Brug den fornuftigt og husk at koble helt af, så du er klar til, at hverdagen alt for hurtigt rammer igen med alt, hvad der hører sig til af møder, arbejdsopgaver og planlægning. 

" Det er vigtigt, at du husker på, hvad der er vigtigst i livet for lige netop dig. Fokuser på det og brug din energi der under din ferie, på den måde får du ladet batterierne op og sikrer den tiltrængte ro i hovedet," fortæller Kristina Kæmpe, People & Culture Business Partner i Lyreco. 

10 tips til en rolig feriestart

  1. Få overblik over og prioriter, hvilke opgaver der skal løses inden ferien. Sæt resten i kalenderen, til du kommer tilbage.
  2. Sluk notifikationer eller afinstaller arbejdsrelaterede apps.
  3. Kan du ikke lukke helt ned, så sæt klare rammer for dig selv og dine kollegaer om, hvornår og hvor længe du er online.
  4. Ryd op i din indbakke og læg mails, der skal kigges på inden ferien i en mappe, så du har overblikket.
  5. Sæt autoreply på din mail og aftal med kollegaer, hvem du kan henvise til, mens du er væk.
  6. Tag sidste arbejdsdag hjemme, hvis det er muligt. Det giver ro til at få ryddet op i opgaver, mails og to-do-lister.
  7. Brug den sidste arbejdsdag på at planlægge din første dag efter ferien. Planen kan fungere som en ekstra harddisk til din hjerne, så du kan fokusere på at lukke ned.
  8. Ryd formiddagen på din første arbejdsdag, så du har ro til at tjekke mails og nyheder og ikke skal gøre det aftenen inden.
  9. Giv din Lyrecokode videre til en kollega og undgå unødige forstyrrelser, når der skal bestilles nye forsyninger.
  10. Marker overgangen fra arbejde til ferie, så du kan tjekke ud med den helt rigtige feriestemning i maven. Bag en kage, sig god ferie over Teams til de nærmeste kollegaer eller pak hjemmekontoret helt væk.

Og så er der vist bare tilbage at ønske rigtig god ferie til dig – du har fortjent det!

Related links

Emner

Kategorier


LYRECO FREMMER BÆREDYGTIGE ARBEJDSPLADSER

Vi er specialister inden for alt til arbejdspladsen, og vi støtter vores kunder i ønsket om at give deres medarbejdere et arbejdsmiljø, der har en mærkbar, positiv indvirkning på mennesker og miljø. 

At levere topkvalitet handler for os om at sikre, at alle de skridt, vi tager for at tilfredsstille vores kunder, er så bæredygtige som muligt.

Læs mere om Lyreco

Kontakt

Christina Hassager

Christina Hassager

Pressekontakt Head of Campaign Activation 23331066

Lyreco Danmark

Vores mål er at gå forrest i omstillingen mod en grønnere hverdag, når vi leverer alt, hvad enhver arbejdsplads har brug for. Vi ønsker at give medarbejderne ro til at fokusere på det, der betyder mest, nemlig arbejdet, ved at sørge for, at der er styr på alle fornødenheder på arbejdspladsen. Vores ekspertise og sortiment dækker alle arbejdsområder fra kontorartikler, møbler, IT-udstyr og printløsninger til sikkerhedsudstyr, hygiejne og catering. Uanset hvor du er, og uanset hvilken type virksomhed du arbejder i, kan vi hjælpe med en totalløsning til arbejdspladsen.

Lyreco Danmark
Lykkegårdsvej 10
4000 Roskilde
Danmark