Pressemeddelelse -

Den fremgangsrige butikskæde Normal laver aftale med MultiQ

Den hurtigvoksende danske butikskæde Normal satser nu på digitale skærmløsninger i butikkerne. Skærme som skal skabe et attraktivt og spændende butiksmiljø. Aftalen er nu underskrevet mellem Normal og MultiQ. Ordreværdien beregnes at være omtrent 3 mio. kr. Udrulningen kommer til at ske løbende i 2018 og 2019 med start til sommer.

Sidste år blev detailkæden udpeget som Danmarks hurtigst voksende selskab af avisen Børsen. Normal tilbyder forbrugsvarer til særdeles gode priser. Det fremgangsrige koncept indebærer at skabe en spændende og anderledes kundeoplevelse som opmuntrer til impulskøb. Kunden kan forvente en kombination af fast sortiment sammen med et bredt udbud af nyheder. Med digitale skærme bliver det enklere at eksponere det store udbud af produkter med spændende og anderledes sortiment, som gør det sjovt at gå på opdagelse i butikkerne. Med skærmene sigter Normal også efter at styrke kædens branding. Navnet Normal er en humoristisk hyldest til det normale.

’’Vi er utroligt glade over, at Normal har valgt os som partner. Digitalisering af butiksmiljøer er nu blevet en naturlig del i detailhandlens udvikling. Det handler om at skabe et attraktivt miljø, styrke varemærket og at lykkes med at formidle Normals budskab i den fysiske butik. Vi ser frem mod at tage del i Normals kommende ekspansion. Samarbejdet gælder for både kommende butiksåbninger samt allerede etablerede butikker’’, fortæller Mads Henrik Hansen, Direktør for MultiQ Danmark.

Kæden har en omsætning på over en milliard danske kroner og har mere end 90 butikker i Danmark og Norge. Nu satser kæden på at etablere sig i Sverige, hvor de i januar åbnede de første butikker i landet. Også Holland kan se frem til Normals indtog. 

For mere information kontakt:

Mads Henrik Hansen
Direktør for MultiQ Danmark
Tel.: +45 22 41 76 96
E-post: mads.hansen@multiq.com

Jan Holm
Sales Manager, Retail Danmark
Tel.: 
+45 6020 4420
E-post: jan.holm@multiq.com 

 

Emner

  • Virksomhedsoplysninger

MultiQ er en nordeuropæisk ledende aktør indenfor digital skiltning og skræddersyde skærmløsninger. Vi har kunder indenfor detailhandel, bank, spil og offentlig transport.

Selskabet har kontor i Lund, Stockholm, Århus, Oslo og London samt yderligere repræsentation i andre lande. MultiQ er noteret på NASDAQ Stockholm i kategorien Small Cap.

Besøg www.multiq.com for mere information.