Pressemeddelelse -

Ny intelligent IoT (Internet of Things) kugleventil med integreret måling fra vores nye leverandør Ham-let

Sammen med vores leverandør Ham-let kan vi nu præsentere en revolutionerende IoT (Internet of Things) kugleventil. Som noget helt nyt har Ham-let integreret en enhed i kugleventilen, som tillader online overvågning og databehandling af op til 6 forskellige procesparametre. På denne måde kan man bla. reagere prompte ved kritiske afvigelser.

APPLIKATIONER:

  • Procesovervågning og -kontrol
  • Processtyring og -optimering
  • Beskyttelse af udstyr og system/maskiner
  • Håndtering af forudsigelser/varslinger
  • Eliminering af fejl
  • Varsling ifm. sikkerhed
  • Analyse af historiske data

IDEER TIL ANVENDELSE:

  • Real time aflæsning af både indgangs- og udgangstryk
  • Registrering af differentialtryk så man undgår at ventilen lukker hvis der måles trykstød
  • Forebyggelse og eliminering af brandfarlige situationer ved temperaturovervågning
  • Automatisk shut-off ved detektering af stærke vibrationer
  • ATEX-miljø (instrinsic safe) grundet indbygget real time-overvågning af omgivende atmosfære og medie-parametre
  • Systemer med begrænset plads. Alt integreret i en ventil (tryk, temperatur, flow, fugt, bevægelse, dataudtræk). Kræver kun én tilslutning og eliminerer dermed lækage.

FORDELE

  • Forhøjet sikkerhed grundet registrering af afvigelser
  • Indbygget shut-off
  • Lavere omkostninger da ”nedetid” reduceres grundet kort reaktionstid
  • Forbedret performance pga. overvågning af parametre
  • Lavere omkostninger pga. effektivisering af processen
  • Optimering af processen grundet analyse af historiske data på op til 6 parametre
  • Udtrækning af procesdata for analyse
  • Pladsbesparende da man kun skal bruge et integreret instrument
  • Minimering af lækage grundet færre rørsamlinger

IOTH-800KL SERIEN – DEN INTELLIGENTE KUGLEVENTIL

IoTH-800 serien fra Ham-let er en kugleventil som, udover at åbne og lukke for et medie, kan måle helt op til 6 forskellige parametre. Man får i én og samme komponent således mulighed for at registrere indgangs- og udgangstryk, temperatur, flow, fugtighed og bevægelse. Ikke alene kan man måle disse parametre, men ventilen gør det også muligt at trække data ud til videre analyse og overvågning. Den integrerede aktuator sørger for ekstra sikkerhed i og med at den lukker ventilen i fald nogle kritiske faktorer bliver overskredet. På grund af denne sensationelle integration, giver ventilen anledning til færre lækager, da man kun behøver én komponent hvor man før havde tilsluttet flere forskellige sensorer/transmittere for at opsamle samme data. Ventilen har lang levetid og giver øget sikkerhed bl.a. fordi den kan lukke ved vibrationer eller trykstød.

IoTH-800 ventilen findes både som en kablet (ETH) og som trådløs (WLS) version. Uanset hvilken type man ønsker, kommer den med en robust krop i 316 rustfri stål og tilbyder en flowkapacitet på Cv=6.

Begge typer kan leveres med ATEX-godkendelse og både med fjeder-retur eller dobbeltvirkende. Der findes 4 forskellige tilslutningsmuligheder: 3/8” - ½” - 10mm og 12mm

DEN KABLEDE IOT KUGLEVENTIL

IoTH-800KL ETH er den kablede version af Ham-let’s intelligente kugleventil. Den kommunikerer ved hjælp af en RJ45 ethernet-forbindelse og kan bruges til stort set alle tryk og i temperaturområder op til 85C.

DEN TRÅDLØSE IOT KUGLEVENTIL

IoTH-800KL WLS er den trådløse version, som kører på batteri med lang levetid (ca. 5 år ved 2 transmissioner/dag). IoTH-800KL WLS kan med fordel anvendes til områder som er svært tilgængelige og i isolerede områder. Den yder højere præcision for trykmåling på helt op til +/- 0,1%.

Den trådløse IoT kugleventil fra Ham-let

IOT PORT-ENHED

For at kunne få den intelligente ventil til at kommunikere med det lokale kontrolsystem eller med en cloud-baseret platform (fx Ham-let’s IoT-Let) tilbyder vi også en IoT port-enhed. Kommunikationen foregår sikkert via en unik ID og tilbyder også krypteret datalagring, samt intern kommunikation mellem ventilenhed og kontrolsystemet.

IoT port-enhed - gateway fra Ham-let

Related links

Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • industri
  • ventiler
  • proces
  • automation
  • internetofthings
  • kugleventiler
  • produktion
  • atex
  • iot
  • oemautomaticklitsø

Vi markedsfører komponenter til industriautomation og tilbyder et produktsortiment som er unikt i både bredde og dybde. Dette giver mulighed kunden unik mulighed for at samle sine indkøb fra én leverandør. Vores mission er at finde de bedste og mest omkostningseffektive løsninger i samarbejde med producenter og kunder.

Kontakt

Linda fenneberg

Produktchef Proces 48106491