Gå til indhold
Medina til Knus Kræft koncert
Medina til Knus Kræft koncert

Pressemeddelelse -

Gode oplevelser til sygdomsramte børn og unge

Onsdag går det løs! I selskab med Malte Ebert, Lord Siva og Anna Briand inviterer Knus Kræft 1.500-2.000 gæster indenfor i Tinghallen, Viborg, til en koncertoplevelse for det gode formål.

Alle er inviteret, så vi sammen kan bidrage til, at sygdomsramte børn og unge kan få endnu flere gode oplevelser i hverdagen. Samtidig er koncerten en del af Knus Kræfts bidrag til børn, unge og deres familier, som får en aften med glæde og et afbræk fra sygdom og hospitalsbesøg.

Torsdag slår Tinghallen igen dørene op til en fantastisk aften. Denne gang for 650 gæster til den fuldstændig udsolgte gallaaften. Her vil en række af landets største navne indenfor musik og underholdning deltage og bidrage til det gode formål.

Billetindtægterne fra onsdagens koncert går direkte til Knus Kræft, og torsdagens gallaaften skal bidrage til at indsamle endnu flere penge, så flere sygdomsramte børn og unge kan få positive input i hverdagen.

Knus Kræft er et initiativ af Peter Larsen Kaffe, Tom Kristensen og KidsAid. Sammen slår de dørene op for årets Knus Kræft ungekoncert og gallaaften i det nybyggede kultur- og koncerthus, Tinghallen, i Viborg. Det er tredje gang de afholder arrangementet, men arrangørerne forventer, at dette års gallaften bliver den største til dato.

Alt for mange børn og unge lever i en hverdag, hvor sygdom og hospitalsbesøg fylder for meget. Derfor sætter Knus Kræft i denne uge fokus på at skabe en glædelig hverdag for unge med kræft og andre alvorlige sygdomme. ”Projektet Knus Kræft er med til at gøre en forskel for børn og deres familier, som rammes af sygdommen. At møde sygdomsramte børn, mærke familiernes indbyrdes kærlighed og støtte til hinanden er utrolig rørende og påvirker mig dybt,” fortæller tidligere racerkører og medstifter af Knus Kræft, Tom Kristensen.

I 2017 indsamlede Knus Kræft 2,2 millioner kr. Det har bidraget til, at mere end 2.500 familier har fået oplevelser og støtte i en svær hverdag. Knus Kræft håber, at de i år kan gøre en mindst lige så stor forskel og sprede endnu mere glæde.

Du kan stadig nå at få billet til onsdagens ungekoncert på tinghallen.dk. Derudover kan du også støtte Knus Kræft på mobilepay: 656862.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark