Pressemeddelelse -

Nu kan du streame TV og serier i din Polestar 2

Se seneste afsnit af favoritprogrammet, mens du oplader din Polestar 2, eller lad børnene se tegnefilm imens. I dag udruller Polestar DRTV til alle Polestar 2, som åbner op for helt nye muligheder for underholdning i bilen.

Med Polestars nye streamingstjeneste DRTV, der fra i dag er tilgængelig i alle Polestar 2-biler, kan man streame DR’s indhold som live-tv, film, dokumentarer og serier og meget mere, som DR har rettigheder til at vise, på bilens 11-tommers skærm, når bilen holder stille og er i parking-mode.

Om den nye funktion med DRTV, der har været to måneder undervejs, siger administrerende direktør for Polestar i Danmark, Henrik Bang:

“Vi er glade og stolte over at kunne tilbyde de mange danske Polestar 2-ejere denne nye mulighed for underholdning, der effektiviserer tiden, mens man lader og tilbyder brugerne integrerede underholdningsoplevelser. Lanceringen af DR’s streamingtjeneste i Polestars Video Player, som er designet til udelukkende at virke, når bilen er i parking-mode, er kun begyndelsen. Vi glæder os til at fylde endnu mere dansk streaming-indhold på over den kommende tid.”

Streaming i bilen er en forlængelse af os selv

Som led i Polestars vision om at tilbyde forbrugere innovativ teknologi og førsteklasses design uden at gå på kompromis med den samlede biloplevelse er Polestars Video Player med DRTV et eksempel på de mange muligheder for integrerede biloplevelser. Oplevelser, der er en forlængelse af, hvem vi er som individuelle personer, og som er mulige takket være Android Automotive OS, der styrer Polestar 2-bilens infotainmentsystem.

“Måden, vi bruger vores devices på, er en forlængelse af, hvem vi er, og vi ser ingen grund til, at bilen ikke også skulle være det. Med Video Player-appens streamingindhold er Polestar 2-brugere i stand til at gøre biloplevelsen endnu mere personlig,” siger Henrik Bang og fortsætter:

“Kombinationen af Androids velkendte og brugervenlige økosystem og Polestars platform til udvikling gør det nemt for app-udviklere at skabe og tilpasse indhold til vores kunder, så der er helt klart gode ting i vente.”

Polestars Video Player med DRTV vil være tilgængelig i alle Polestar 2 biler fra i dag den 29. november 2021.

...


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 2

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på 14 markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2021 udvider Polestar til yderligere otte nye markeder i Europa, Mellemøsten, Asien og Stillehavsområdet. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I september 2021 meddelte Polestar sin hensigt om at blive børsnoteret på Nasdaq i en virksomhedssammenslutning med Gores Guggenheim, Inc. Du kan finde alle oplysninger om den endelige aftale her.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Herlev. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar producerer to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden. Polestar 1 har etableret sig som en eksklusiv personbil, og bilen udgår af produktion i slutningen af 2021.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier med lang og standard rækkevidde på op til 78 kWh med dual- og singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

I fremtiden vil den højtydende elektriske SUV, Polestar 3, slutte sig til porteføljen på samme måde som Precept - en designstudiebil, der blev præsenteret i 2020 og er planlagt til fremtidig produktion. Precept viser brandets fremtidige vision med hensyn til bæredygtighed, digital teknologi og design. I april 2021 annoncerede Polestar et ambitiøst mål om at skabe en ægte klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale