Pressemeddelelse -

Gartner vinder pris som Årets Ejerleder 2017 på Fyn

Mads Pedersen står i spidsen for gartneriet Alfred Pedersen & Søn og har formået at skabe en ambitiøs virksomhed i vækst ved hjælp af nytænkning og innovative tiltag. Ejerlederen fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved en velbesøgt kåring på EWII Park.

Alfred Pedersen & Søn blev grundlagt i 1948 og ejes og ledes i dag af Mads Pedersen, som har overtaget gartneriet efter Katrine og Alfred Pedersen. Gartneriet tog udgangspunkt i to små drivhuse med snitblomster, men voksede sig hurtigt større med flere drivhuse, og snitblomsterne blev ligeledes skiftet ud med agurker. I dag står Mads Pedersen i spidsen for et gartneri, som er kendt for at producere et bredt sortiment af kvalitetsgrøntsager.

”Mads Pedersen har formået at udvikle en landbrugsvirksomhed til en moderne industrivirksomhed med nytænkning og innovative tiltag. Virksomhedens succes skyldes særligt ejerlederens ambitiøse mål og lyst til at gå nye veje i branchen,” fortællerMikael Johansen, partner i PwC i Odense og fortsætter:

”Mads Pedersens passion og ambitioner for virksomheden har ikke alene resulteret i høj vækst, men også at forbrugeren i sidste ende opnår den bedste smagsoplevelse, og det er derfor, at han i dag bliver kåret som en velfortjent vinder af Årets Ejerleder på Fyn.”

Unik smag og kvalitet
Gartneriet er kendt for en høj kvalitet i deres grøntsager og en unik smag og mantraet om at levere friske grøntsager til forbrugerne hver dag. Mads Pedersen prioriterer bl.a., at tomaterne håndplukkes, og det sker først, når de er helt modne i modsætning til andre aktører i branchen.

”Virksomheden har igennem flere år præsteret fremgang i det økonomiske resultat, og Mads har et stort fokus på at stille med det bedste team for at opnå yderligere succes og vækst. Det er bl.a. dét, som får Mads til at skille sig ud fra mængden og gør ham til den rette vinder af Årets Ejerleder 2017 på Fyn,” siger centerdirektør fra Nykredit i Odense, Lars Holm og ønsker tillykke med prisen.

Hos Dansk Erhverv ser man også vinderen som den helt rette – i et ellers stærkt felt af fynske ejerledere – og som et fantastisk eksempel på en ejerleder, som har skabt fremgang og vækst.

”Alfred Pedersen & Søn er en ambitiøs virksomhed, og Mads Petersen driver generationsvirksomheden med stor iver og innovationslyst. Mads Petersen er en ejerleder, som har skabt bemærkelsesværdig vækst, er innovativ og nytænkende. Han er dermed indbegrebet af en ægte ejerleder,” slutter Sigurd Schou Madsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

De stærke konkurrenter
Alfred Pedersen & Søn er ikke den eneste virksomhed på Fyn med et flot resultat. De øvrige nominerede var:

Morten Rasmussen fra Scankab Cables A/S (Aarup)
Scankab Cables blev grundlagt i 1992 og har fra begyndelsen oplevet konstant vækst, som de forventer fortsætter de kommende år, gennem produktudvikling og nye markeder i Europa. Morten Rasmussen har sammen med sin kone startet Scankab Cables fra bunden og efter nogle år indgik de et partnerskab med en spansk kabelproducent.

Magdalena Bahrami fra BlueCollar A/S (Odense)
BlueCollar er specialiseret i at tilbyde kvalificeret udenlandsk arbejde til danske virksomheder. Gennem deres rekrutteringsafdelinger i Polen og Rumænien beskæftiger de både faglærte og ufaglærte arbejdere specifikt til deres kunder i Danmark, som primært er inden for byggeri, rengøring og industri.

Fakta om Alfred Pedersen & Søn
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn blev grundlagt i 1948 af Katrine og Alfred Pedersen, og ejes og ledes i dag af Mads Pedersen, som er fjerde generation af gartnere i familien. Gartneriet startede med to små drivhuse med snitblomster, men virksomheden voksede sig hurtigt større med flere drivhuse og skiftede snitblomsterne ud med agurker. I dag dyrker Alfred Pedersen & Søn et bredt sortiment af kvalitetsgrøntsager.

Fakta om Årets Ejerleder 2017
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 14. gang. Årets tema er samspillet mellem talent og teknologi.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 9. november 2017 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.

Landsvindere af Årets Ejerleder de seneste 10 år
Marie-Louise Bjerg fra Mountain Top Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007). 

Sidste års landsvinder af Temaprisen
Charlotte Gueniau, RICE A/S (2016)

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi over 200.000 PwC'ere, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. Succes skaber vi sammen… 

Emner

  • Økonomi, finans

Regions

  • Syddanmark

Relateret materiale