Gå til indhold
Q8 hædrer Souschef fra Roskilde

Pressemeddelelse -

Q8 hædrer Souschef fra Roskilde

Nina Stollesen fra Q8 Klosterengen i Roskilde har vundet prisen som Årets Souschef i Q8 i 2021 blandt de flere end 100 servicestationer. Nina har blandt andet drevet stationen alene i fire måneder.

Igen i år har Q8 i Danmark uddelt en række priser til både servicestationer og medarbejdere. Og titlen som Årets Souschef i Danmark er gået til Nina Stollesen fra servicestationen på Klosterengen i Roskilde.

Nina har i den grad gjort sig fortjent til prisen efter et år, hvor hun med resten af personalet har løbet ekstra stærkt.

”Nina har leveret et helt ekstraordinært arbejde i 2021. Hun har drevet stationen alene i fire måneder, da chefen har været væk i en længere periode. Alligevel møder hun ind hver dag med et smil og kæmpe overskud,” lyder det fra Gert Jørgensen, Head of Retail Manned hos Q8 i Danmark, der forsætter:

”Samtidig er det lykkes at skabe et flot regnskab. Derfor skal der lyde et stort tillykke til Nina med den fortjente pris som Årets Souschef!”

Alle skal glæde sig til at møde ind
Hovedpersonen var selv til uddelingen og blev stolt af den anerkendelse, hun har modtaget for årets indsats. Samtidig lægger hun stor vægt på den ekstraordinære holdindsats, der er blevet leveret på Q8 Klosterengen i 2021.

“Den her pris betyder rigtig meget for mig. Den er et skulderklap, og jeg er glad for, at mit arbejde bliver anerkendt,” siger Nina Stollesen og fortsætter:

“For mig er det vigtigt, at folk kan lide deres arbejde og glæder sig til at møde ind hver dag. En god arbejdsplads er hele forudsætningen for at skabe gode resultater.”

KONTAKT
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8 Danmark A/S
T: +45 20 97 87 07
M: presse@q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum