Gå til indhold
Klimaet er for børn og deres fremtid

Pressemeddelelse -

Klimaet er for børn og deres fremtid

Børnene spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. De er medborgere der skal tage stafetten videre og træffe bæredygtige valg til gavn for miljøet i fremtiden.

Klimaugerne i Rebild Kommune begynder i efterårsferien, og her kan børn, forældre og bedsteforældre være med til sjove aktiviteter og lære mere om klimaet.

Affaldssortering og skraldeskulptur

Hvis man tager til åbningen af Klima Rebild på Sørup Genbrugsplads den 16. oktober, kan man lære om affaldssortering og bygge sin egen skraldeskulptur. Ved at genbruge forskellige ressourcer kan nye produkter opstå, såsom tasker eller ringeklokker til cykler. Man kan også være med til at bygge pindsvinebo eller fuglekasse til haven samt få inspiration til insekthoteller.

Pandekager og bål

Derudover er der klimaquiz, smagsprøver på klimavenlig mad og pandekager bagt over bål. Dagens aktiviteter er gratis og viser samarbejde mellem Rebild Kommune, Rebild Ungdomsskole, Rebild Naturskole og foreningen Vild med Rebild.

Kalk, kunst og fedtsten

Ved Rebildcenteret er der skulpturværksted om torsdagen. Her kan man lære at hugge i kalk eller fedtsten og se materialet forme sig i flotte figurer. Bliv inspireret af billedkunstnerne Anders Bundgaards og Carl Johan Bonnesens skulpturer, hvis forarbejder i gips er placeret i Rebildcenteret.

Klap en kalv

Fredag i efterårsferien kan man også besøge en økologisk drevet bondegård, hvor besætningen er køer til mælkeproduktion. Hos Line og Brian Roed på Skjoldhøjvej ved Nørager kan man klappe en kalv og gå på opdagelse i stalden. Næstformanden for Agri Nord Henrik Dalgaard Christensen vil fortælle om udfordringer for et nutidigt landbrug i klimaets tegn.

Nyt er yt – kom og byt

Er man vokset fra dit tøj og trænger til nyt, så kom til det store byttemarked på Kulturstationen Skørping søndag den 24. oktober. Kom med det brugte tøj eller ting, som du ikke længere har brug for, og gå på skattejagt i andres aflagt klenodier. Nyt er yt – kom og byt.

Klima Rebild afholdes for 8. gang henover ugerne 42, 43 og 44. Programmet er varieret og sætter fokus på emnet: 70% reduktion, hvad kan du selv gøre.

Program

Se programmet for Klima Rebild her.

Related links

Emner


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

Mette Kann-Christiansen

Mette Kann-Christiansen

Projektleder Klima Rebild

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild