Gå til indhold
Lokalt marked til Vandringsweekend i Rebild

Pressemeddelelse -

Lokalt marked til Vandringsweekend i Rebild

Den første weekend i oktober afholdes vandringsweekend i Rebild Bakker og Rold Skov. I den forbindelse vil der lørdag den 2. oktober kl. 12-16 være et hyggeligt marked på terrassen foran RebildPorten. Her vil der være rig mulighed for at se, smage, røre, dufte og købe lokale herligheder samt finde inspiration til aktiviteter i Rebilds skønne natur.

Blandt andet fra Rebildcentrets Gårdbutik. De har i sommermånederne får og kreaturer til at lave vigtig naturpleje i Rebild Bakker, og kødet fra dyrene sælges i den lille gårdbutik. Derudover vil Volsted Distillery, Holy Moses, Guldbæk Vingård og Bagtanker også være til stede på markedet og sikre at du kan smage og købe gode dråber til ganen og lækkert brød til maven. Guldbæk Vingård er en familiedrevet virksomhed, og vinen er både økologisk og bæredygtig lavet. Volsted Distillery laver håndlavet gin på deres gård lidt nord for Rold Skov og er efterhånden ved at være kendte for deres gode gin i hele landet.

Naturskønvil også være at træffe på terrassen. Lokal producent af skønhedsprodukter. Håndlavet økologisk og bæredygtigt.

Søger du inspiration til aktivteter i naturen kan du bl.a få en snak med Kano-Lars fra Rebild Kanoudlejning og få tips og tricks til din næste tur på Lindenborg Å med familien eller venner.

Gæster kan også møde Roldhøj Lopper og Luksus, der er eksperter i at finde lækre genbrugsvarer, f.eks. teak møbler og retro-plakater.

Du kan også være heldig at træffe Rebild Spillemændene, der kigger forbi og underholder med sød musik. Lige som der vil være mulighed for at købe kaffe og kage hos Kaffe Expressen.

Hos RebildPorten glæder vi os til en hyggelig og inspirerende weekend. Tilmeldinger til de 30 forskellige vandreture tikker ind hele tiden.

Så har du endnu ikke bestilt billet til din favorit-tur ? kan du nå det endnu!

Du kan finde alle vandreture og kan bestille billet på RebildPorten.dk.

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

Allan Brix Nielsen

Allan Brix Nielsen

Destinationsudvikler Turisme og oplevelser +45 22607249

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild