Gå til indhold
Vandrestøvler på badebroen ved St. Økssø i Rold Skov
Vandrestøvler på badebroen ved St. Økssø i Rold Skov

Pressemeddelelse -

Så STOR bliver Vandringsweekenden 2021 i Rebild

Det er blevet utrolig populært at vandre og det betyder at flere og flere danskere kommer ud i naturen. Den første weekend i oktober bliver der Vandringsweekend i Rebild hvor Rebild, Rebild Bakker og Rold Skov danner rammen for en weekend i vandringens tegn. Der er 30 guidede vandreture på programmet henover weekenden med forskellige temaer og distancer og der bør være noget for enhver smag.

Du kan eksempelvis gå den “Gastronomiske Kvalitetssti”, hvor vandreturen kombineres med en lækker picnicpose fra RebildHus og kaffe/kage på Rold StorKro. Der vil også være ugleture i de sene aftentimer, hvor du forhåbentlig vil komme til at høre uglen tude ude i Rold Skov. Flere vandreture tager også udgangspunkt i områdets historie, fra bronzealderen til besættelsestiden eller den kolde krig. Der er åbent for tilmelding til de forskellige vandreture, hvor det er valgfrit om man deltager i én eller flere ture i løbet af weekenden.

Større og større interesse for vandring

Den første Vandringsweekend kom i 2019, på baggrund af etableringen af den certificerede vandrerute ‘Rebild Bakker Ruten’ i 2018. Her så man en stor interesse blandt besøgende for at komme ud og vandre, og ideen med en decideret Vandringsweekend opstod. Det blev en stor success, med 10 vandreture og mere end 500 deltagende over to dage. Desværre satte corona en stopper for det set up der var lavet for Vandringsweekenden i 2020, da det blev svært at samles i grupper.

Nu bliver det stort - men corona venligt

Vi har rykket Vandringsweekenden en måned frem, af flere årsager. Der er lunere, mindre chance for en eventuel nedlukning, svampesæson, krondyr i brunst og så står naturen i sin smukkeste efterårsdragt.” siger Pernille Mulvad Møller, RebildPorten - som er arrangører bag Vandringsweekenden. 

Deltagerne ved eventen er spredt udover store arealer på grund af de mange forskellige guidede ture under åben himmel.

Selvom vi er initiativtagere til Vandringsweekenden er det vigtigt at sige, at eventen ikke ville være noget uden alle de dygtige guider og vores erhverv til at bakke op med ture og forplejning. Med hele 30 ture på programmet i år og en outdoor markedsplads, glæder vi os ekstra meget hos RebildPorten til atter at kunne indbyde til Vandringsweekenden 2021.” afslutter Pernille Mulvad Møller, RebildPorten

Der er åbnet for tilmelding på de forskellige ture, dette sker gennem RebildPortens hjemmeside eller på RebildPortens Facebookside.

Se programmet for Vandringsweekenden 2021: https://www.rebildporten.dk/rebild/planlaeg-din-tur/vandringsweekenden-2021-gdk1122953

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Pernille Mulvad Møller

Pernille Mulvad Møller

Destinationsudvikler Turisme og oplevelser +45 22 60 72 89

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild