Gå til indhold
Kæmpe succes for Dacia Spring

Pressemeddelelse -

Kæmpe succes for Dacia Spring

Dacia Spring - Europas billigste elbil - er netop leveret til franske E.Leclerc. Den store franske supermarkedskæde, der også har et biludlejningsselskab, har bestilt 3000 Dacia Spring,

Dacia Spring er Europas ubetinget billigste elbil – og det er noget, der har givet genlyd og efterspørgsel.

Her blot 18 dage efter, at der blev åbnet for bestillinger for private kunder i fem europæiske lande, har mere end 8500 allerede skrevet sig op til en Dacia Spring. Herhjemme åbnes for ordrer den 15. april.

Mens de private kunder må vente til efteråret med at få deres Dacia Spring, så har franske E. Leclerc netop modtaget de første ud af i alt 3000 Dacia Spring. E. Leclerc vil gøre det muligt at leje en Dacia Spring for blot 5 euro om dagen – eller hvad der svarer til knap 38 kroner – inklusive forsikring.

Ved at tilbyde billeje for under 40 kroner om dagen, inklusiv forsikring, og uden at sætte begrænsning på varigheden af lejeperioden, får de franske kunder tilgang til hidtil uset billig grøn transport.

Dette sker blot fire måneder efter annonceringen af partnerskabet mellem E.Leclerc og Groupe Renault. Et partnerskab, der har til formål at accelererer den grønne omstilling til elbiler.

De første eksemplarer af Dacia Spring er allerede klar til udlejning hos E.Leclercs 510 udlejningsforretninger. Den officielle premiere på partnerskabet skete forleden på E.Leclerc Centre i Orly med deltagelse af Luca de Meo, Groupe Renault CEO og Michel-Edouard, Leclerc.

Luca de Meo, Groupe Renault CEO siger om samarbejdet og den unikke begivenhed.

"Jeg er virkelig begejstret over at se vores partnerskab blive virkeliggjort gennem E. Leclercs udlejningsforretninger. Sammen med E. Leclerc hjælper vi med til at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for så mange som muligt, gennem meget lav pris, praktikalitet og tilgængelighed. Jeg er sikker på, at fremtidens mobilitet vil være at finde i sådanne nyttige, konkrete og praktiske partnerskaber som dette”, sagde Luca de Meo, som blev suppleret af Michel-Edouard Leclerc, formand for den strategiske komite i E.Leclerc Centre: 

”Vi er stolte over at gøre dette sammen med Groupe Renault. Sammen gør vi elektrisk mobilitet tilgængelig for alle”, sagde han

Herhjemme åbnes der for bestilling af Dacia Spring den 15. april og med levering til efteråret. Priserne begynder ved 128.900 kr.

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark