Pressemeddelelse -

Schneider Electric hædrer kunder for succes med digital omstilling

Ballerup, Denmark – Nov. 14, 2017 – Virksomheder over hele verden har behov for at maksimere værdiskabelsen i hele værdikæden. Det kræver kontinuerlig optimering af produktion og processer i realtid - og først og fremmest en strategi for digital omstilling, som omfatter alle aspekter af drift og enheder.

Seks store kunder hos Schneider Electric er blandt de virksomheder, som med stor succes har gennemført digital omstilling og opnået enestående resultater. De blev for nylig hædret af Schneider Electric på den årlige Innovation Summit: Software Conference 2017 i San Antonio, Texas. De seks priser blev uddelt i tre overordnede kategorier.

Digital Transformation Strategy

Kemikalieproducenten BASF blev hædret for et omfattende Industri 4.0-initiativ, som skaber mere værdi for kunderne og øger effektiviteten af driften. Blandt indsatsområderne er prædiktiv vedligeholdelse og AR (Augmented Reality) til at forbedre ydelsen, pålideligheden og udnyttelsen af enheder.

Olieselskabet BP fik anerkendelse for at implementere Unified Supply Chain Management i downstream-enheder med evaluering af råstoffer og økonomisk modellering. Et af de mange resultater er, at tiden til analyse af data blev forkortet fra timer til minutter, så det nu er muligt at foretage flere analyser og dermed opnå et bedre beslutningsgrundlag.

Workforce Empowerment

El-forsyningsselskabet Arizona Public Service (APS) blev anerkendt for at implementere cloudbaseret, virtuel uddannelse og effektiv vidensdeling. APS har bl.a. udfordringer i form af store ændringer i arbejdsstyrken, hvoraf omkring halvdelen går på pension i løbet af de næste fem år, og en stor geografisk spredning af anlæg med knapt 1.300 kilometer mellem de to fjernest beliggende anlæg.

Fødevareproducenten Maple Leaf Foods har taget effektiviteten til et nyt niveau med implementering af et MES (Manufacturing Execution System) med visualisering. Medarbejdere har nu dashboards, som visualiserer vigtige data i realtid på deres tablets, så de kan reagere hurtigt på problemer.

Business Value (ROI)

El-forsyningsselskabet Duke Energy høstede anerkendelse for en løsning til prædiktiv vedligeholdelse, som afslørede et beskadiget turbineblad i en dampturbine på grund af unormale vibrationer. Det gjorde teknikere i stand til at løse problemet inden det udviklede sig til et kostbart nedbrud. Beregninger viser, at Duke Energy sparede cirka 35 millioner dollars ved at opdage fejlen tidligt med prædiktiv vedligeholdelse.

Network Rail, som driver og vedligeholder mere end 32.000 kilometer jernbanespor i England, blev hædret for en løsning til intelligent overvågning af infrastrukturen. Mere end 42.000 enheder er konstant overvåget, og systemet har hjulpet med at undgå en halv million minutters forsinkelser i togdriften. Det har sparet selskabet for at udbetale omkring 45 millioner pund i kompensationer.

"Vi er stolte over at have fremsynede virksomheder som disse blandt vores kunder, og det er en ære at anerkende dem for at opnå enestående resultater med digital omstilling på så højt et niveau," siger Dr. Ravi Gopinath, Executive Vice President of Software hos Schneider Electric.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • produktion
  • digitalisering
  • industri 4.0
  • schneider electric software
  • industriell it
  • software
  • iiot

Om Schneider Electric:

Schneider Electric fører an i den digitale transformation af energistyring og automation i boliger, bygninger, datacentre, infrastruktur og industri. Med global tilstedeværelse i mere end 100 lande er Schneider den ubestridte leder indenfor strømstyring – mellemspænding, lavspænding og sikker forsyning og i automationssystemer. Vi tilbyder integrerede effektiviseringsløsninger, der kombinerer energi, automatisering og software. I vores globale økosystem samarbejder vi med det største Partner, Integrator og Udvikler netværk på vores Open Platform for at levere kontrol og driftseffektivitet i realtid. Vi tror, at gode mennesker og partnere gør Schneider til et godt firma, og at vores engagement i innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life is On overalt, for alle til enhver tid.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00