Pressemeddelelse -

Sony introducerer ny X-serie: Lev livet højlydt med kraftfulde trådløse højttalere

  • Få stor og omsluttende festlyd med SRS-XP700
  • Oplev den kraftfulde festlyd med SRS-XP500
  • Følg musikken med den slidstærke og holdbare SRS-XG500

Sony har i dag lanceret en række nye højttalere med X-serien, der lader dig skrue musikken op til fuld lydstyrke og danse natten lang til en klar, kraftfuld, rig og altomsluttende lyd, der komplimenterer enhver musikgenre.

X-seriens højttalere matcher ethvert musikbehov – uanset om du vil lytte til musik indendørs eller udendørs, alene eller sammen med dine venner. Vælg den højttaler, der passer bedst til dine behov med forskellige muligheder for lydkvalitet, robusthed, lys, samt muligheden for at tage den med på farten.

Høj og tydelig lyd

Innovativ X-Balanced-højttalerenhed
Alle højttalerne kommer med Sonys innovative X-Balanced-højttalerenhed. Den ikke-cirkulære membran maksimerer højttalerområdet som sikrer et større lydtryk og minimerer forvrængning. Det resulterer i en mere rig og klar lyd, uanset hvilken musikgenre, du lytter til.

Altomsluttende festlyd med XP700
Med tre højeffektive frontdiskanter[1] og en højeffektiv bagdiskant leverer XP700 en altomsluttende festlyd med kraftfuld og dyb bas og en fantastisk klarhed.

Kraftfuld festlyd med XP500 og XG500
XP500 og XG600 kommer med to højeffektive frontdiskanthøjttalere, der giver en kraftfuld festlyd. Derudover kommer XG600 med passive gitre, der gengiver klar baslyd.

MEGA BASS og LIVE SOUND
Med MEGA BASS-funktionen har du mulighed for at skrue op for bassen på din højttaler for at opnå en endnu dybere og kraftfuld baslyd.

Med de nye højttalere i X-serien kan du også nyde musikken, som var du til en livekoncert. Med LIVE SOUND[2]-tilstanden kan du genskabe den helt unikke atmosfære og genoplive dine yndlings live-øjeblikke igen og igen.

Ryk festen udenfor

Den nye XG500-højttaler kommer med en IP66-klassificering, der betyder at designet er både vandafvisende og støvsikret[3], så du kan nyde kraftfuld festlyd stort set alle steder – i skoven, i parken eller en varm dag på stranden, helt uden at du behøver at bekymre dig om skader. XG500 er desuden udviklet med et robust og vandafvisende mesh-design, der holder højttaleren tør og holder musikken kørende.

XP700 og XP500 kommer begge med IPX4[4]-klassificeringer, så du roligt kan fortsætte festen, selv hvis regndråberne begynder at falde.

Fest overalt

Et langtidsholdbart batteri
Både XG500[5], XP700[6] og XP500[7]kommer med lang batterilevetid, så du altid kan feste videre. Hvis festen varer ved, og højttalerne er ved at løbe tør for strøm, kan du hurtigt oplade dem igen ved hjælp af hurtig opladning[8].

De tre højttalere kommer desuden med Battery Care Mode, der stopper opladningen, når batteriet er 100 % opladet for at øge batteriets levetid.

Nem at have med på farten
De nye højttalere i X-serien kommer med behagelige håndtag, der gør dem nemme at transportere og have med på farten.

Lys stemningen op
Højttalerne kommer også med en helt ny type lys. Du kan vælge mellem en række forskellige lysmønstre[9], som får gang i festen, eller som lyser med beroligende, mørkere nuancer til en rolig aften.

Skru op for underholdningen

Karaoke
Elsker du karaoke? Så vil du og X-seriens højttalere være en perfekt duo. Højttalerne kommer med mikrofon- og guitarindgange[10], hvilket gør højttalerne ideelle til underholdning.

Vandret og lodret position
XP700
og XP500 kan begge stå både vandret eller lodret. XP700 kommer med en sensor, der registrerer hvilken vej, højttaleren vender og optimerer lyden, så du altid får den bedste lyd[11].

Tilslut via Bluetooth®
Alle tre højttalere er kompatible med BLUETOOTH®, så du nemt kan parre din højttaler direkte til din enhed og streame indhold.

Party Connect
De tre højttalere kommer med Party Connect, hvilket giver dig mulighed for at forbinde op til 100 kompatible højttalere, der synkroniserer både lys og musik.

USB-porte
De nye højttalere kommer med både USB-afspilning og USB-opladning. Du kan også tilslutte og afspille musik via en USB-port for at afspille dine digitale filer. Hvis din smartphone er ved at løbe tør for strøm, skal du bare tilslutte den til højttaleren for at oplade den[12].

Sony | Music Center og Fiestable
Den nye X-serie er både kompatible med Sony | Music Center og Fiestable-apps. Med Sony | Music Center kan du nemt udvælge spillelister, sætte den næste sang i kø eller ændre lysmønstre og lyd-funktioner direkte fra dansegulvet. Med Fiestable-appen får du adgang til en række sjove funktioner, der hjælper med at skabe den ultimative festatmosfære. Fra appen får du adgang til en række karaoke-funktioner, herunder Voice Changer og Echo samt DJ-kontrol, så du selv kan tilføje lydeffekter.

Pris og tilgængelighed

  • SRS-XP700 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 3.800 kr.
  • SRS-XP500 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 2.700 kr.
  • SRS-XG500 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 3.200 kr.

For mere information om X-serien, besøg: https://www.sony.dk/electronic... eller https://www.sony.dk/

---

[1] Kun to frontdiskanter spiller ad gangen

[2] LIVE SOUND-tilstand er tilgængelig i Sony | Music Center-appen

[3]Produktet er beskyttet i en sådan grad, at støv fra en støv-test ikke kommer ind i produktet. Vandafvisende betyder, at højttalerens funktion er beskyttet mod kraftige vandstråler fra alle retninger. Det vandafvisende- og støvsikre design er kun gældende, hvis opladningsdækslet er lukket. Ikke garanteret i alle situationer.

[4]Højttaleren er kun vandafvisende, hvis opladningsdækslet er lukket. Ikke garanteret i alle situationer.

[5]Batterilevetiden på SRS-XG500 varer op til 30 timer, når MEGA BASS er slået til, volumen er sat til 19, lyset er slået fra og musikken overholder Sonys betingelser.

[6]Batterilevetiden på SRS-XP700 varer op til 25 timer, når MEGA BASS er slået til, volumen er sat til 19, lyset er slået fra og musikken overholder Sonys betingelser.

[7]Batterilevetiden på SRS-XP500 varer op til 20 timer, når MEGA BASS er slået til, volumen er sat til 19, lyset er slået fra og musikken overholder Sonys betingelser.

[8] 10 minutters opladning giver tre timers spilletid på XG500 og XP700, og 80 minutter på XP500.

[9]Tilgængelig via Sony | Music Center-appen.

[10] XP700 og XP500 kommer med to mikrofonindgange i den bagerste port, én til mikrofon og én til enten guitar eller mikrofon. XG500 kommer med en indgang, der kan bruges til enten en guitar eller en mikrofon.

[11] Det er kun XP700, der kommer med en indbygget sensor, der optimerer, hvordan lyd behandles til stereolyd

[12] Denne funktion understøttes ikke af alle smartphones eller tablets

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • lyd
  • extrabass

Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s elektronikprodukter og -løsninger. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

Kontakt

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609