Pressemeddelelse -

’Hygge’ på vej til Finland: Søstrene Grene åbner første finske butik

Søstrene Grene åbner første finske butik

Snart kan finnerne opleve the danske koncept ’hygge’ og udforske et univers af skandinavisk interiør og DIY-artikler. Til efteråret åbner den danske detailkæde Søstrene Grene sin første butik i Finland, og dette vil blive fejret med en åbningsfest, der samtidig skal markere indtagelsen af et helt nyt marked. Alle er inviteret til åbningen, og besøgende kan se frem til en festlig dag med den røde løber ude, som vil byde alle velkommen i Anna og Claras vidunderlige verden, som universet, der omgiver Søstrene Grene-konceptet, kaldes.

Butikken i Finland vil være placeret i centret Kauppakeskus AINOA i byen Espoo, der ligger lige uden for Helsinki. Her kan besøgende opleve den unikke butiksoplevelse, der karakteriserer Søstrene Grene-butikker over hele verden – uanset om du besøger den i Paris, Stockholm eller Aarhus. I butikkerne kan besøgende gå på opdagelse i det brede udvalg gennem labyrint-lignende gange ledsaget af behagelig, klassisk musik. De mørke vægge og den afdæmpede belysning understreger den følelse af ro og hygge, som er at finde i butikkerne. På hylderne vil kunder kunne opleve det brede sortiment inden for interiør, mindre møbler, køkkenredskaber, delikatesser, DIY-artikler, produkter til børneværelset og en masse mere. Et fornyende udvalg i butikkerne sikres ved, at der hver uge kommer nye produkter, så ethvert besøg er en mulighed for at opdage nye produkter og bringe nye fund med sig hjem.

CEO hos Søstrene Grene, Mikkel Grene, ser frem til at bringe Søstrene Grenes koncept til Finland og til at tilføje den finske butik til Søstrene Grene familien.

”Det er altid spændende at åbne den første butik i et nyt land, og jeg er spændt på at se, hvordan det finske folk vil tage imod vores koncept. Med hvert nyt land ser vi det som en mulighed for at tilbyde lidt af Søstrene Grenes hygge og unikke butiksoplevelser til endnu flere mennesker, og vi er enormt glade for at få denne mulighed i Finland,” siger Mikkel Grene.

Søstrene Grene
Kauppakeskus AINOA
Tapionaukio 4
02100 Espoo
Finland

Kontakt for yderligere information
pr@sostrenegrene.com
www.sostrenegrene.com

Emner

  • Virksomhed, generelt

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 240 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år. 

Kontakt

Malene Lund Jørgensen

Pressekontakt Head of Communication & PR

Camilla Thorsø Lund

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Tijana Krstic

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist