Gå til indhold
STIHL STYRKER SIN POSITION INDEN FOR HAVESEGMENTET MED NY FORHANDLERAFTALE

Pressemeddelelse -

STIHL STYRKER SIN POSITION INDEN FOR HAVESEGMENTET MED NY FORHANDLERAFTALE

STIHL kan i dag meddele, at der er indgået en forhandleraftale med byggecenterkæden Johannes Fog A/S med det velkendte blå Fog logo. Med aftalen foretager STIHL en tydelig satsning på salg af batteriprodukter til haven hos en velkendt aktør som Fog, der har en bred kundebase i et attraktivt område.

STIHL har i flere år satset stadig mere på batteridrevne havemaskiner – rettet mod både professionelle brugere og privatpersoner. Nu går STIHL skridtet videre med aftalen med Fog. Fra marts 2021 indgår alle Fogs butikker og e-handel i STIHL Danmarks forhandlernetværk.

-Vi er meget stolte af og glade for at kunne byde Fog velkommen til vores forhandlernetværk i Danmark. Nu styrker vi vores position yderligere inden for have- og parksegmentet. Med dette samarbejde mellem to store og erfarne varemærker, er vi sikre på, at vi sammen kan skabe god forretningsudvikling, siger Michael Nielsen, som er Country Manager for STIHL Danmark.

Aftalen fokuserer på salg af udvalgte batteridrevne havemaskiner. Udvalget omfatter plæneklippere, græstrimmere, hækkeklippere, motorsave, løvblæsere m.m.

-Fog er et rigtig godt supplement til vores eksisterende forhandlernetværk, der forhandler både benzin- og batteriprodukter til professionelle brugere og privatpersoner. Med Fog har vi mulighed for at gøre vores batteridrevne havemaskiner tilgængelige for en bred kundebase i et attraktivt område, siger Michael Nielsen.


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier

Regions


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggebranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk