Gå til indhold
Stryhns Gruppen kommer godt ud af ekstraordinært coronaår

Pressemeddelelse -

Stryhns Gruppen kommer godt ud af ekstraordinært coronaår

Den danske fødevarevirksomhed Stryhns Gruppen kommer ud af 2020 med et årsresultat på 77,5 millioner kroner, og rundede samtidig for første gang en omsætning på mere end 1 milliard kroner.

Resultat er drevet af positive coronaeffekter, hvor et markant øget salg i Dagligvarehandlen er med til at trække regnskabet op:

”Der er blevet spist ekstraordinært mange leverpostejsmader på danskernes hjemmekontorer i løbet af det seneste år, og det er noget, vi har mærket en positiv effekt af i Stryhns Gruppen og i forhold til årets resultat,” udtaler Stryhns Gruppens administrerende direktør Kristian Kornerup Jensen.

Det er dog ikke alle dele af markedet, der har oplevet en positiv coronaeffekt, hvor lukkede restauranter og kantiner for Stryhns Gruppen har betydet en nedgang i Foodservice-forretningen. Det er således det øgede salg i Dagligvarehandlen, der har trukket årets regnskab op:

”Rigtig mange danskere har været meget hjemme i Danmark en stor del af 2020, og det har for mange betydet mere fokus på det nære og på det, vi spiser sammen derhjemme. Forbrugerne har søgt mod den gode kvalitet og de kendte mærkevarer, og det kan vi blandt andet se på salget af bearnaisesauce, hvor vi har set en stor fremgang i salget af de kendte mærker med en styrkelse af vores markedsposition”, siger Kristian Kornerup Jensen.

Fortsat fokus på bæredygtighed
For tredje år i træk fremlægger Stryhns Gruppen sammen med årsregnskabet også sin årlige bæredygtighedsrapport, hvori det kan læses, at Stryhns Gruppen i 2020 har gennemført en række aktiviteter indenfor bl.a. klima, madspild og emballage:

”Bæredygtighed har også i 2020 været et område, vi har arbejdet intensivt med, da vi ønsker at være en bæredygtig virksomhed, hvor ansvarlig forretningsdrift og konkurrencedygtighed går hånd i hånd. Med initiativer som reduktion af spild, lavere emballageforbrug og sundere produkter bidrager vi positivt til både miljø, samfund og vores forretning, og bæredygtig værdiskabelse er således en forudsætning for langsigtet vækst,” slutter Kristian Kornerup Jensen.

Stryhns Gruppen har en ambition om en klimaneutral produktion i 2030, med en forventning om 50% reduktion i 2026. I 2050 skal alle gruppens produkter være CO2-neutrale.

Om Stryhns Gruppen
I starten af 2021 skiftede virksomheden navn fra Stryhns til Stryhns Gruppen. Den samlede gruppe producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Jensens Køkken, Graasten salater og K-Salat, remoulader og dressinger samt Langelænder pølser og har i dag tæt på 400 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark.

Stryhns Gruppen har siden 2008 været en del af den familieejet norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.



2016-2020 nøgletal:

RESULTAT

2020

2019

2018

2017

2016

TDKK

TDKK

TDKK

TDKK

TDKK

Nettoomsætning

1.006.138

947.100

924.500

694.647

623.096

Årets resultat

77.548

46.681

39.546

32.429

41.693

MEDARBEJDERE

2020

2019

2018

2017

2016

Antal medarbejdere

370

372

361

258

254



Fremhævede resultater fra 2020 bæredygtighedsrapporten:

Emner

Målsætning

Resultater 2020

Madspild

Stryhns Gruppen har gennem den frivillige aftale Danmark Mod Madspild forpligtet sig til at reducere virksomhedens madspild med 50 % inden år 2030.

Færdigvarespild i % af vareforbrug er reduceret med 60% det seneste år og 75% vs. 2018.

Dette er især drevet af forbedret styring af datovarer samt samarbejde omkring potentielle datovarer og håndtering af disse. Derudover fortsætter samarbejdet med FødevareBanken.

Produktionsspild i % af vareforbrug er reduceret 4% vs. 2019.

Klimapåvirkning

Klimaneutral produktion i 2030.

klimaneutrale produkter i 2050.

Tilslutning til SBTi (Science Based Target Index) som kvalitetssikring af bæredygtighedsarbejde samt for at sikre, at udledning af drivhusgasser lever op til Parisaftalen.

Plantebaserede produkter

At kunne tilbyde forbrugerne kødfrie alternativer til kød, der kan gøre det grønne og miljøvenlige valg nemmere i hverdagen.

I 2020 har Stryhns Gruppen lanceret en kødreduceret pølse og en vegansk mayonnaise. Der er ligeledes arbejdet med klargøring af en vegansk serie  til lancering i 2021.

Affald

Minimering af den negative miljøpåvirkning af det affald, vi producerer.

Genanvendelsesgraden på Stryhns Gruppens affald lå på 84 % i 2020 hvilket er 2 %p mere end i fjor.


I 2020 har Stryhns Gruppen implementeret fælles affaldshentning på alle fabrikker, hvilket giver øget gennemsigtighed og sorteringsgrad.

Emballage

Målrettet indsats for at optimere produktemballager, så man i højere grad kan genanvende de emballager, Stryhns Gruppens fødevarer kommer i, så de kan indgå i et cirkulært genbrugssystem.

Stryhns Gruppen har i 2020 arbejdet med kortlægning af produktemballager i forhold til sortering, genanvendelse og genanvendt materiale, som skal danne grundlag for det videre arbejde på dette område.


Dertil har Stryhns Gruppen sparet 2,5T plast gennem designændring på K-Salat-låg samt introduceret 90 % genanvendt emballage på K-Salat-salaterne.

Emner

Regions


Fakta om Stryhns Gruppen

Stryhns Gruppen er i dag et mærkevarehus for mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensens Køkken og Langelænder Pølser, som er resultatet af en række succesfulde opkøb.

Stryhns Gruppen omsatte i 2020 for mere end 1 milliard DKK indenfor dagligvare og foodservice sektoren og har over 400 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark.

Stryhns Gruppen er aktivt medlem af DI Fødevarer og Mærkevareleverandørerne (MLDK) og er en del af den familieejet norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.

Kontakt

Pressehenvendelser

Pressehenvendelser

Pressekontakt +45 60 38 83 77

Relateret materiale

Tradition & innovation

Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som medtiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med fem fabrikker, ni brands og en lang række af landets førende mærkevarer inden for såvel postejer og pålægssalater som saucer, remoulade, mayonnaise, dressing, sennep og pølser.

I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen bedre gennem vores brede portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.

Stryhns Gruppen
Vestre Kirkevej 13-19
4000 Roskilde
Danmark