Pressemeddelelse -

Symetri Europe & Projectspine A/S indgår strategisk aftale

København 24/11 2017

Symetri Europe & Projectspine A/S indgår strategisk aftale

Byggebranchen i Norden, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører oplever større og skrappere krav fra myndigheder og bygherre om levering af digitale bygningsdelsinformationer. Det stiller store krav til virksomhedernes evne til at implementere de nyeste teknologier og til medarbejdernes viden og kompetencer. BIM værktøjer (Building Information Modelling) og teknologi spiller en central rolle i bestræbelserne på at indfri de øgede krav.

Symetri Europe og Projectspine indgår en strategisk aftale, hvor målet er at tilbyde byggebranchen i hele Norden og Nordeuropa de markedsledende løsninger Spine, Naviate og BIMeye, der understøtter de digitale leverancekrav om klassificering og informationsstyring i hele byggeprocessen.

Samarbejdet omkring Spine’s - Building Information Management platform og Symetri’s løsninger Naviate og BIMeye sikrer, at nuværende og nye kunder tilbydes den rigtige løsning til håndtering af kompleks bygningsinformation, projektstyring og digitale leverancer.

Jens Kollserud, CEO, Symetri Europe

”Vores solide erfaring med at hjælpe den nordiske bygge- og ejendomsindustri med at optimere deres arbejdsgange, styre deres ejendomsdata, forenkle deres datahåndtering og forbedre kvaliteten gennem hele byggeprojektets livscyklus samt Projectspines mangeårige engagement i udvikling af digitaliseret support til bygningsklassificering, projektdata og egenskaber i byggeprojektet er et perfekt match.


Sammen kan vi mere end nogensinde optimere byggebranchens rejse fra gårsdagens "tegningsorienterede" adfærd til digitaliseringens store potentiale med fokus på BIM løsninger.”

Michael Schwartz, Managing Director, Projectspine A/S

”Samarbejdet betyder, at vi bedre kan integrere vores løsninger hos vores kunder - løsninger der samlet skaber værdi på et meget højt fagligt niveau. Det betyder i sidste ende, at kunden får et bedre projekt leveret - et bedre byggeri. Vi ser et enormt potentiale i at hjælpe branchen til at øge effektiviteten og sætte fart på digitaliseringen. Det er uden sammenligning Nordens stærkeste faglige miljø for implementering af BIM løsninger med fokus på effektivitet og lønsomhed for branchen ved anvendelse af digitale værktøjer.”

Mød Symetri og Projectspine på Molio konference d. 30/11 i Middelfart, hvor begge parter vil svare på spørgsmål ang. samarbejdet.

For mere information kontakt venligst:

Jens Kollserud

Jens Kollserud, CEO, Symetri

Tel: +46 (0)40 680 57 46’

Mobil: +46 (0) 708 75 19 20

e-mail: jens.kollserud@symetri.com



Michael Schwartz

Michael Schwartz, Managing Director, Projectspine A/S

Tel: +45 53 88 23 18

Mobil: +45 40 78 04 71

e-mail: ms@projectspine.com

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • bim (building information management)
  • bimeye
  • naviate
  • revit

Symetri hjælper innovative virksomheder i byggebranchen, på ejendomsmarkedet og i produktionsindustrien med at optimere deres arbejdsprocesser, håndtere ejendomsdata, forenkle datahåndteringen og forbedre kvaliteten gennem hele projektets livscyklus. Vi har over 300 medarbejdere og 100.000 brugere i Nordeuropa. Vi tilbyder effektiv rådgivning om alt fra 3D-modellering og -simulering til PLM og BIM. Vi giver også gode råd om, hvordan du kan maksimere din ejendoms potentiale. Mange af vores løsninger bygger på Lean-principperne med fordele som f.eks. lavere udviklings- og produktionsomkostninger, reduceret materialeforbrug og kortere gennemløbstider samt flere muligheder for at nå frem til bedre og mere kreative resultater. Symetri ejes 100% av Addnode Group. Læs mere på www.symetri.dk