Gå til indhold
Fra venstre mod højre: Marianne A. Grant, Anette Berg Pedersen og Nils Bøgelund Jensen
Fra venstre mod højre: Marianne A. Grant, Anette Berg Pedersen og Nils Bøgelund Jensen

Pressemeddelelse -

3x25 års jubilæum på Tradium Handelsgymnasiet

Tre medarbejdere kan fejre 25 års jubilæum på Tradium Handelsgymnasiet.

Marianne A. Grant – 25 års jubilæum

Lektor Marianne A. Grant kan nu fejre 25 års jubilæum på Tradium Handelsgymnasiet.

Marianne A. Grant er uddannet Cand. Ling.merc. fra Handelshøjskolen i Århus og har siden 1995 undervist i Fransk og Engelsk på Tradium Handelsgymnasiet.

Marianne A. Grants undervisning er præget af særdeles høj faglig og pædagogisk kvalitet, og Marianne har igennem en del år også hjulpet nye kolleger på skolen godt på vej som pædagogikumvejleder og som faggruppeleder i faget fransk.

Marianne er også lærebogsforfatter i faget engelsk, hvor eleverne introduceres til den særlige merkantile profil på HHX.

Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med Marianne, som har en særlig evne til at nå målene uden alt for mange unødige sidespring, uanset om det drejer sig om uforlignelig planlægning af og gennemførelse som konferencier ved Galla for 3.g, organisering af samarbejdsbesøg i udlandet eller udvikling af undervisningsforløb. Marianne bevarer ro og overblik!

At Marianne A. Grant er en meget afholdt underviser og kollega skyldes i lige så høj grad, at hun har et smittende godt humør, har gode relationer til alle på skolen - og er en meget omsorgsfuld kollega!

Anette Berg Pedersen - 25 års jubilæum

Lektor Anette Berg Pedersen kan nu fejre 25 års jubilæum på Tradium Handelsgymnasiet.

Anette Berg Pedersen er uddannet cand. scient.oecon med naturvidenskabelig kandidateksamen i Matematik-Økonomi fra Aarhus Universitet og har siden 1995 undervist i Matematik på Tradium Handelsgymnasiet.

Anette Berg Pedersens undervisning er præget af særdeles høj faglig og pædagogisk kvalitet, og Anette har igennem en del år også hjulpet nye kolleger på skolen godt på vej som pædagogikumvejleder.

Handelsgymnasiet har igennem Anettes evne til matematisk præcision har igennem årene også været til stor glæde for handelsgymnasiet i andre opgaver end undervisning, herunder skemalægning, planlægning af Galla i 3.g og i udvikling af fælles faglige forløb på skolen.

Men matematisk præcision og analytisk tilgang siger bestemt ikke det hele, Anette er også en meget dygtig formidler og mentor i studiecaféen, hvor eleverne virkelig mærker, at de af Anette bliver hjulpet videre og løftet fra deres ståsted. Anettes engagement og kompetencer er i høj grad værdsat.

At Anette Berg Pedersen er en meget afholdt underviser og kollega skyldes i lige så høj grad, at hun evner omsorg og interesse for andre og i kraft heraf har gode relationer til alle på skolen!

Nils Bøgelund Jensen – 25 års jubilæum

Lektor Nils Bøgelund Jensen kan nu fejre 25 års jubilæum på Tradium Handelsgymnasiet.

Nils Bøgelund Jensen er uddannet Cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus i 1992. Siden 1995 har han arbejdet først på Handelshøjskolen i Århus, siden undervist på Handelsøkonom-uddannelsen og herefter undervist i Virksomhedsøkonomi på Handelsgymnasiet fra år 2000.

Nils Bøgelund Jensens undervisning er præget af en innovativ tilgang til tilrettelæggelse af undervisningen og ikke mindst en i høj grad anerkendende pædagogik i forhold til eleverne, ligesom Nils evner at opbygge motiverende relationer med sine elever og alle ansatte på Handelsgymnasiet. Nils har øje for den enkelte elevs vej mod faglige resultater.

Som lærebogsforfatter med flere udgivelser og som faggruppeleder gennem mange år i faget virksomhedsøkonomi anerkendes Nils som et fagligt fyrtårn - ikke kun på HHX i Randers, men også på landets øvrige Handelsgymnasier og i undervisningsministeriet.

Nils Bøgelund Jensen er også et synligt eksempel på fortsat udvikling, ambitioner og mod på nye udfordringer, idet Nils nu også underviser på engelsk i faget virksomhedsøkonomi på skolens engelsksprogede linje Global Studies.

At Nils Bøgelund Jensen er en meget afholdt underviser og kollega skyldes i lige så høj grad, at han interesserer sig for sine elever, kolleger og deres velbefindende, at han har et roligt og humoristisk væsen - og at Nils er en uforlignelig arrangør af lærerkollegiets årlige fodboldtur til London.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk