Gå til indhold
Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven efter udvidelsen (set fra byen) © Andreas Heller Architects & Designers
Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven efter udvidelsen (set fra byen) © Andreas Heller Architects & Designers

Pressemeddelelse -

Emigrationsmuseet i Bremerhaven redesignes

Emigrationsmuseet i Bremerhaven er blevet redesignet, både hvad gælder indhold og arkitektur. Fornyelsesprojektet har stået på i to år og er nu ved at være tilendebragt. Det redesignede og flot fornyede museum indvies i juni 2021. Museet har – så vidt muligt - holdt åbent i byggefasen, men snart kan alt det nye også beses.

Forbundsregeringen, staten Bremen og byen Bremerhaven har iværksat og finansieret den ambitiøse fornyelse og udvidelse af det tyske Emigrationsmuseum (German Immigration Center) i Bremerhaven for mere end tolv millioner Euro. Ud over fornyelsen af den permanente udstilling og etableringen af et nyt “Garagemuseum” inkluderer det også oprettelsen af “Academy of Comparative Migration Studies (ACOMIS)”. Museets udvidelse har fundet sted under igangværende udstillinger.

© Bremer Touristik-Zentrale Gesellschaft für Marketing und Service mbH

”Emigrationsmuseet i Bremerhaven siger selv om motivationen for at forny både arkitektur og indhold, at tyskernes diskussioner om indvandring er intensiveret de seneste to årtier. Det centrale spørgsmål for museet har løbende været: Hvordan ønsker tyskerne at forme deres sameksistens med indvandrere. Jeg vil personligt gerne ned og se det redesignede museum og synes, at museets fokus er både vanvittigt relevant og meget interessant”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Et af fokuspunkterne i fornyelsen har været at opgradere den interaktive del for store og små.

Helt konkret kan museumsgæsterne blandt andet som noget nyt opleve temaet ”Tidsrejser” på museet. Her kan den enkelte komme tilbage i tid og føle, hvordan det var for en emigrant at ankomme på kajen i Bremerhaven i år 1888. Man kan næsten selv sanse det ved flotte gulv-loft billeder fra dengang, lyde og beskrivende tekster.

Gæster kan også udforske selve det tema at udvandre fra sit fædreland og at indvandre i et helt nyt og fremmed land med et andet klima, en anderledes kultur og religion samt nye normer og regler. En ny udstillingsdel fokuserer fx på historien om europæisk indvandring til USA, Canada og Australien. Et fokuspunkt er emigrationshistorien for østeuropæiske jøder, hvoraf hundredetusinder drog afsted til udlandet via netop Bremerhaven.

Gæsterne kan også dykke ned i personlige historier fra familier, der har gennemlevet det hele på egen krop. Her mærker museumsgæsterne de indvandrede familiers håb og drømme samt sorg, frustration og ængstelse. Historierne spænder fra “Ruhr-polakker” over jødiske flygtninge og somaliske flygtninge, m.m.

Emigrationsmuseets formål med udvidelsen

Museet ønsker at vise, at konflikter er en del af hverdagen i et indvandrersamfund med det centrale spørgsmål: Hvordan kan man håndtere konflikter således, at alles rettigheder bevares? Til dette formål har museet tilmed udtænkt et nyt udstillingsområde: Forskellige emigrationskonflikter i fortiden og nutiden præsenteres. Konflikter udløst af emner som boligareal, ligeløn samt social og kulturel lighed. Disse konflikter præsenteres på en både følelsesmæssig, rationel og mangefacetteret måde, hvor alle involverede får lov til at sige deres mening.

Forskellige eksperter analyserer også konflikterne med tilbagevirkende kraft og præsenterer samtidig nye ideer til en fredelig sameksistens i fremtiden. Museumsbesøgende kan se på et valgt konfliktemne langs en tidslinje: Hvordan blev lignende konflikter behandlet for henholdsvis 70 og 50 år siden, - og hvordan debatterede man for fem år siden. Hvad var “godt”, hvad var “dårligt”, hvor var der slet ingen løsninger?

Arkitekturen er også indtænkt

Indvandringssamfundets kompleksitet og skrøbelighed afspejles også i facaden på den nye bygning: Ud over et væld af lagdelte niveauer viser det portrætter af indvandrere eller deres efterkommere. De er skåret ud i facadematerialet og afhængigt af forekomsten af lys kan nogle gange mere, nogle gange mindre af personen ses. Bygningen og udstillingslokalerne er designet af Andreas Heller Architects & Designers, Hamborg.

Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven  efter udvidelsen set fra kajen © Andreas Heller Architects & Designers

Academy of Comparative Migration Studies (ACOMIS) er også et interessant element i udvidelsen. Man har etableret et uddannelsesinstitut til børne-, ungdoms- og voksenuddannelse samt et institut for emigrationsforskning. Med støtte fra det tyske emigrationscenter vil forskere i fremtiden her kunne undersøge historiske og komparative emigrationsspørgsmål i samarbejde med en række forskellige universiteter.

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark