Gå til indhold
Berlin: Sydøstfacaden på Humboldt Forum på Berliner Schloss © Stiftung Humboldt Forum im Berliner Schloss / Christoph Musiol
Berlin: Sydøstfacaden på Humboldt Forum på Berliner Schloss © Stiftung Humboldt Forum im Berliner Schloss / Christoph Musiol

Pressemeddelelse -

Humboldt Forum og - andet godt nyt - fra Berlin

644 mio. euro, svarende til næsten 5 mia. DKK. Så meget har byggeriet af Humboldt Forum i Berlin kostet. Og nu står medarbejderne blot og venter på pandemiens afslutning for at kunne tage imod forventningsfulde gæster.

Det oprindelige Berliner Schloss, som lå langs Spreefloden på Museumsinsel i Berlin, blev bombet sønder og sammen under 2. verdenskrig og siden erstattet af DDR-styrets monument Palast der Republik. Dette blev efter mange kontroverser revet ned fra 2006 til 2008. Tre af de fire facader på det nye Humboldt Forum er rekonstrueret efter det oprindelige Berliner Schloss, nu tegnet af Franco Stella. Det samlede areal er 40.000 m2.

Humboldt Forum bliver hjemsted for Berlins etnologiske museum og museet for asiatisk kunst. Herudover er der fundet plads til et teater, en biograf, et auditorium og to restauranter.

Humboldt Forum skal dog være langt mere end et hjemsted for forskellige kulturinstitutioner. Det bliver et samlingssted for kunst og videnskab med udstillinger, events, undervisning og digitale tilbud.

Urban rekreation i den blå og grønne hovedstad

Storby og rekreation - kan det følges ad? Ja, i Berlin faktisk ganske godt.

Berlin er så stor en by, at lokale og besøgende er godt spredt ud over hele byen, og alle kan finde sig et lille, privat spot. Berlin er nemlig grøn: Mere end en tredjedel af byens næsten 900 kvadratkilometer består af ’grønne områder’. Besøgende og lokale kan bevæge sig gennem parker, paladser og skove og opdage overraskende sider af hovedstaden eller verdens mest artsrige zoologiske have.

Byen er også en af de mest vandrige byer i Tyskland. Der kan slappes af ved søer, floder, kanaler og vandløb. Berlin har endda vandfald. Dette gør hovedstaden meget egnet til en tur til og på vandet.

Berlin: Vandfald i viktoriapark Viktoriapark på Kreuzberg © visumate / Sylvia Matzkowiak

”Det er ikke som sådan nødvendigt at fortælle, hvor vidunderlig en by – og hovedstad – Berlin er. Den er i forvejen elsket af danskere, og alle generationer kan være med her. Men omfanget af grønne oaser og vandrige muligheder er enormt, og det går godt hånd i hånd med de besøgende og lokales ønsker til deres liv eller ferie netop nu. Dovne sommernætter i de mange strandbarer langs Spree, en afslappet stand up padling på søerne eller bare en tur langs bredden af Havel - sådan kan man fx slappe af i Berlin, hvis man kan lide vand. Det er der ikke mange storbyer, der kan bryste sig af. Et perfekt overblik over byen får man fx også ved at tage en sejltur på Spree-floden, der krydser gennem byen”, siger turistchef i Tysk Turist Information Bo Schou Lauridsen.

Berlin: Bådrundfart på Spree, Reichstag Paul-Löbe-Haus © visitBerlin / Dagmar Schwelle

Berlin og Michelin-restauranterne

Den 5. marts blev de tyske Michelin-stjerner annonceret. Berlin kan nu være stolt af i alt 32 Michelin-stjerner på 25 restauranter, hvilket afspejler den høje kvalitet og store innovation på Berlins gastronomiske scene. Byen er glad for to nye tilføjelser, der hermed har modtaget deres første Michelin-stjerner: Irma la Douce og faelt.

Sternestøv er der også til Berlin (og omegns) grøntsager, som har fået ny stjernestatus i maduniverset – og med god grund naturligvis. Uanset om man taler om Michelin-restauranter, der er vegetariske, madlavning uden madspild, eller simpelthen brug af de bedste økologiske og regionale råvarer og ingredienser, så sætter den tyske hovedstad på mange måder standarden for bæredygtig madlavning og er netop blevet kåret til den mest veganvenlige by i verden.

Berlin: Vegane Bowl © Getty Images / Alexander Spatari

Der er også internationale og usædvanlige restauranter på Berlins gastronomiske scene. Regionale og sæsonbetonede økologiske produkter står i øjeblikket højt på menuen mange steder.

U5: Berlins nye metrolinje er sightseeing i undergrunden

Vi hopper med ombord og får første parket til Berlins seværdigheder, endda hurtigt og bekvemt, med den nyligt udvidede U5-undergrundsbane (når vi altså må rejse igen, red.).

Linjen begyndte at køre den 4. december 2020. På bare 41 minutter bliver man nu i stand til at rejse fra Hovedbanegården til Berlin Hönow uden at skifte tog.

De vigtigste seværdigheder i Berlins historiske centrum findes i umiddelbar nærhed af U5-stationer, der ligger mellem Rigsdagen (Reichstag) og Alexanderplatz. Fortsætter man rejsen, kører U5 helt ud i de grønne ydre distrikter til Tierpark og Verdens Haver samt til mindre kendte steder, som ikke desto mindre er værd at gå på opdagelse i.

Berlin: "Die Gärten der Welt "med Mahrzahns skyline i baggrunden © visitBerlin / Jan Frontzek

Fra Kienberg-bakken kan du også gå videre til Gärten der Welt (verdens haver). Ofte omtalt som Berlins mest idylliske haver, tager det 43 hektar store sted besøgende på en verdensrejse gennem ti temahaver, herunder Bali, Japan, Korea og Europa. Det blev åbnet i 1987 til Berlins 750-års jubilæum i det, der stadig var en delt by. Efterhånden kom projektet til at omfatte de japanske, balinesiske, orientalske, koreanske og kristne haver samt den italienske renæssancehave og Garden of the Regained Moon, som er Tysklands største kinesiske have. Den symboliserer genforeningen af byen Berlin.

Unge besøgende har også et udvalg af sjove ting at lave, fra en labyrint over en hæk-labyrint til en række legepladser.

Berlin er altid Berlin

De lokales unikke livsindstilling og Berlins charme er ikke afhængig af en bestemt årstid. Hovedstaden tilbyder et hav af ind- og udendørsaktiviteter. I disse tider, hvor vi alle er underlagt en pandemi, er Berlins gæsters sundhed en topprioritet: Restauranterne og museerne har udviklet omfattende hygiejnekoncepter. Man kan få tids-slots de fleste steder, og der er tilstrækkelig plads, som giver en afslappende oplevelse, når corona-begrænsningerne er overstået.

På visitBerlin.com kan du dykke dybere ned i dette og få tips til en ansvarlig og sikker tur.

Kontakt visitBerlin:

Catarina Erceg

Market and Media Manager Denmark.

Email: Catarina.erceg@visitberlin.de

Fotos, m.m.: https://about.visitberlin.de/en/our-media-service-you

Related links

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark