Gå til indhold
Giv dig selv årets festligste adventsgave den 12. december, hvor Veronica Maggio deler ud af sin svenske popmagi i Store VEGA.
Giv dig selv årets festligste adventsgave den 12. december, hvor Veronica Maggio deler ud af sin svenske popmagi i Store VEGA.

Pressemeddelelse -

Konfettikanonen Veronica Maggio er tilbage

VEGA præsenterer
Konfettikanonen Veronica Maggio er tilbage
Giv dig selv årets festligste adventsgave den 12. december, hvor Veronica Maggio deler ud af sin svenske popmagi i Store VEGA.

Når der lander en ny single fra Veronica Maggio, lander der også en trang til at støve ens svenske gloser af. For med sine store omkvæd og fængende melodier sætter sangerinden hver gang en fed streg under, at popørene er veludviklede på den anden side af sundet.

Veronica Maggio kan som ingen anden indfange lyden af både boblende og ulykkelig forelskelse. Og det er nærmest umuligt ikke at nynne med på sangene. Tilsæt samtidig hendes charmerende live-energi, og så kan du danse dig direkte i popstratosfæren.

I foråret udgav Veronica Maggio singlen, ”Se Mig”, som er forløberen for et nyt album. Det er det syvende af slagsen og lander den 29. oktober. ”Se Mig” er en medrivende single, der er farvet af masser af synths og en retrostemning i produktionen. I teksten synger Maggio om at længes efter at blive set. Om øjeblikket hvor man indser, at man var den eneste, som vendte sig om for at kigge efter den, man er forelsket i.

Siden debuten i 2006 har sangerinden nydt massiv succes blandt anmeldere og fans. Med over en milliard streams, er hun en af de absolut største artister i Sverige. Det har dog ikke skruet ned for hendes lyst til at spille musikken live, fortæller hun i en pressemeddelelse.

”Efter vad som kändes som mer än tusen år utan spelningar, vaknade jag och kände: vi måste få spela NU! Det blir en liten turné i december för att fira släppet av det nya albumets första del. Känner starkt att det kommer bli som en dröm. Svettigt, euforiskt och alldeles, alldeles underbart. Ses snart! “

Fakta om koncerten:
Veronica Maggio (SE)
Søndag d. 12. december kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 340 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Veronica Maggio. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark