Gå til indhold
Til november spiller den fremadstormende sangerinde SASO i et udsolgt Ideal Bar. Den 16. marts erobrer hun Lille VEGA.
Til november spiller den fremadstormende sangerinde SASO i et udsolgt Ideal Bar. Den 16. marts erobrer hun Lille VEGA.

Pressemeddelelse -

SASO antænder dansegulvet i VEGA

VEGA præsenterer
SASO antænder dansegulvet i VEGA

Til november spiller den fremadstormende sangerinde SASO i et udsolgt Ideal Bar. Den 16. marts erobrer hun Lille VEGA.

Sarah Sophie Malmros skriver ørefængende urban pop under kunstnernavnet SASO. Med sin fløjlsbløde og luftige vokal leverer hun på en bund af dansable beats og legende synthlinjer tekster om ungdommens med- og modgange. Gaffa har allerede spået om hendes vej mod popstjernerne og skriver:

”Bag SASO står Sarah Sophie Malmros med en attitude, der både er sassy og hamrende sårbar, og så laver hun ørehængere med kæmpe hitpotentiale. Et så stærkt repertoire på blot to sange er noget, mange kun kan drømme om.”

I juni udgav hun sin debutep, Men I Like, der indeholder samarbejder med navne som M.I.L.K, Awinbeh og Alsace. Ep´en indeholder hitsinglen ”Let’s Be Honest”, der er blevet flittigt spillet på de danske radiostationer og senest er det sprøde disco-house nummer ”Damn” gået nummer et på P3-listen.

Hendes rejse i musikbranchen startede, da hun blev spottet og kontaktet af rapperen Sivas, og siden har hun ikke set sig tilbage med flere to millioner streams fordelt på få udgivelser.


Fakta om koncerten
SASO (DK)
Onsdag den 16. marts 2022 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 20. oktober kl.10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med SASO

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark