Gå til indhold
Surrealistisk rapsensation spækket med frygtløs individualitet

Pressemeddelelse -

Surrealistisk rapsensation spækket med frygtløs individualitet

VEGA præsenterer:
Surrealistisk rapsensation spækket med frygtløs individualitet
Estiske Tommy Cash stormer frem på den europæiske scene med sin dystre, brutale rap og hjernedøde stil. Den 21. april rammer den surrealistiske sensation Lille VEGA.

Tommy Cash er et frygtløs multitalent, der udfolder en aldeles unik kreativitet igennem sine tracks såvel som på scenen og i hans heftige musikvideoer. Han er ikke blot en rapper. Han er et symbol på den form for individualitet, som kommer helt naturligt.

Med en opvækst i et livsløst, gråt og russisk boligområde i Tallin, hvor et skræmmende ekko af rutine ligger tungt over gaderne, fandt Cash frihed gennem dans, mode og ikke mindst hiphop. Han er et statement og et eksempel på oprør, hvilket sjældent falder i god jord i Estland.

Det hårde miljø sugede multitalentet ind i musikken, hvor han fandt stor inspiration i kunstnere som Kanye West. Hans eklektiske smag skinner klart igennem særligt i hans musikvideoer, der portrættere hans tanker og ideer. En rejse igennem en tankegang, som er forskruet, men altid professionel og helt unik.

Debutalbummet Euroz Dollarz Yeniz udkom i 2014, og estlænderen har siden da turneret Europa flittigt. I 2017 udgav han singlerne ”Rawr” og ”Surf”, og i år er Tommy Cash klar til at blæse VEGAs publikum omkuld med en tilstedeværelse, der er uhyrlig på den fede måde.

Fakta om koncerten:
Tommy Cash (EST)
Onsdag d. 21. april kl. 22.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark