Pressemeddelelse -

Veganerpartiet samler danske klima, miljø- og dyrerettighedsaktivister - gratis workshops og foredrag for alle

Paradoksalt er det netop Kødbyen, som torsdag den 5. september kommer til at huse aktivister, der taler mod indtag af animalske produkter for klimaet og dyrenes skyld. Der vil være gratis workshops og foredag hele dagen, og alle er velkomne til at lytte med, stille spørgsmål og deltage i aktiviteterne. Aftensprogrammet består derudover af en folkekoncert for klima, miljø, folkesundhed og dyrerettigheder.

Onkel Dannys plads bliver centrum for aktivistgrupper som Anonymous for the Voiceless, Extinction Rebellion, Amager Fælleds Venner og Vegan Change. Der bliver også foredrag af den Plantebaserede Sygeplerske, Stig Ladefoged og en strategisk repræsentant fra det svenske Djürens Parti.

Workshops og foredragene er gratis - alle nysgerige kan deltage 

"Det er vigtigt for os at samle de initiativer og meningsdannere, som hver dag kæmper for en grønnere og mere empatisk verden", siger formand for Veganerpartiet, Michael Monberg og fortsætter:

"Politik er ikke en tilskuersport. Det er vigtigt, at man tager snakken derhjemme, skriver til sine politikere og går på gaden for at vise sin utilfredshed - specielt når man gerne vil ændre verden til det bedre. Vi håber derfor på at se så mange som muligt og give dem redskaberne til at udtrykke sig."

Tidsplan for foredrag og workshops:

Kl. 11: Extinction Rebellion, Hvorfor civil ulydighed?
Kl. 12: Spred budskabet, Anonymous for the Voiceless v/Malte Clausen
Kl. 13: Peter Kalmström, Klimabelastningen ved kødproduktion (engelsk)
Kl. 14: The Liberation Pledge v/Peter Kalmström, Djürens Parti (engelsk)
Kl. 13, Amager Fælleds Venner (Lokale 2)
Kl. 14.30: Den Plantebaserede Sygeplejerske, Stig Ladefoged
Kl. 14:30: Gentænk aktivisme v/Vegan Change (Lokale 2)


EXTINCTION REBELLION - Workshop: Hvorfor civil ulydighed?
Den nye pige i klassen inden for miljø- og klimakampen hedder Extinction Rebellion. Denne internationale folkebevægelse har siden oktober 2018 braget gennem lydmuren og for alvor sat fokus på den grønne revolution
Bevægelsen kræver, at verdens ledere tager forskernes advarsler seriøst og handler derefter. Denne insisteren på handling udføres gennem ikke-voldelig civil ulydighed eller på engelsk non violent direct action (NVDA).
Workshoppen starter med et oplæg om, hvorfor det ikke længere er nok at sende breve til politikere, samle underskrifter ind og holde lovlige demonstrationer. Efter oplægget vil der være mulighed for at indgå i små øvelser, hvor der simulerers en civil ulydighedsaktion. Her kan deltagerne få en idé om, hvad de går ind til, hvis de vælger at tilslutte sig det fredelige oprør for en grønnere og mere medfølende fremtid.

ANONYMOUS FOR THE VOICELESS - Workshop: Spred budskabet
Anonymous for the Voiceless (AV) har siden 2016 udgjort en del af gadebilledet i Danmark. Gennem 1:1-samtaler hjælper AVs aktivister forbipasserende med at gentænke deres forhold til dyr og tage skridt mod en mere dyrevenlig livsstil. Denne workshop tager udgangspunkt i de hyppigste udfordringer, man møder i dialogen med den brede befolkning. Formålet er at alle workshoppens deltagere erhverver sig konkrete redskaber til at håndtere sådanne udfordringer. Redskaberne kan være relevante i forhold til at imødekomme familie og venner såvel som til gadeaktivisme

PETER KALMSTRÖM - Foredrag: Klimabelastningen ved kødproduktion (på engelsk)
En hæsblæsende blotlæggelse af en række miljøproblemer, som er forbundet med dyreholdsindustrien, præsenteret af den strategiske repræsentant for det svenske Djürens Parti, Peter Kalmström. Foredraget kommer rundt om gashusgasser, tørke, vandforurening, vandforbrug, luftforurening, ekskrementer og andre belastninger ved et animalsk landbrug frem for et agrokulturelt. Dertil byder foredraget op til en diskussion om det overhovedet er naturligt at spise kød? Præsentation tilbydes gratis og indeholder ikke voldelige billeder, så den er velegnet til alle aldre.

THE LIBERATION PLEDGE - Foredrag: En modbevægelse ved spisebordet (på engelsk)
The Liberation Pledge er et forsøg på at opbygge en mere fredelig verden ved at nægte at spise dyr - eller sidde ved et bord, hvor et offer's krop spises. Når man spiser sammen med andre, bliver vi nemlig ofte nød til at konfrontere en foruroligende virkelighed: liget af et voldsoffer på middagsbordet. Løftet symboliseres ved en gaffel, der bøjes og bæres rundt om håndledet. Foredraget gennemgår denne modbevægelse samt strategier, motivering, ulemper, problemer, fordele og betydningerne for ens hverdag af have taget det progessive løfte.

AMAGER FÆLLEDS VENNER - Foredrag: Virker fredninger og kan de sættes til salg?
Amager Fælleds Venner er en borgergruppe, der arbejder for bevarelse af Amager Fælled som et værdifuldt og uerstatteligt stykke bynatur og et vigtigt grønt rekreativt åndehul. De kæmper imod byplaner og byggeri, der kan skade den værdifulde natur på Amager Fælled. Til foredraget diskutteres om vi som samfund skal kræve vækst på bekostning af naturen.

DEN PLANTEBASEREDE SYGEPLEJERSKE - Foredrag: Smid pillerne ved at spise plantebaseret?
Kom og oplev Den Plantebaserede Sygeplejerske, Stig Ladefoged, livligt fortælle om, hvordan plantebaseret kost kan styrke kroppens forsvar imod livsstilssygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og type-2 diabetes. Der vil også være fokus på hvordan kosten påvirker dine tarmbakterier og hvad det betyder for din sundhed. Under foredraget vil du blive præsenteret for den overbevisende forskning og det bliver ikke kedeligt. Forskningen bliver serveret med humor og et glimt i øjet, så du kan blive klogere og underholdt på én og samme tid. Den Plantebaserede Sygeplejerske vil også præsentere resultaterne fra sine livsstilsforløb, hvor han har hjulpet folk med ændre livsstil til en mere plantebaseret kost og reducere behovet for medicin

VEGAN CHANGE - Workshops: Gentænk aktivisme
Dyrerettighedsgruppen Vegan Change har siden deres start i 2017 haft stor succes med at nå ud i medierne gennem kreativ aktivisme og god mediestrategi. Denne workshop har til formål at give de deltagende et indblik i VC´s tilgang til aktivisme. Der lægges ud med et oplæg med eksempler på aktivisme, som fangede mediernes opmærksomhed, efterfulgt af en kort introduktion til interventionskunst, og hvordan denne kunstretningen kan bruges som aktivisme. Herefter skal deltagerne, i små grupper, brainstorme og komme op med idéer til aktivisme, der fanger mediernes og danskernes opmærksomhed. Slutteligt præsenteres disse idéer for resten af deltagerne og vi runder af med opfølgende spørgsmål og svar. Aktivisme er et meget bredt begreb og når du går fra denne workshop vil du formentlig have et endnu bredere syn på, hvad aktivisme er, og hvordan du kan bidrage i både store og små sammenhænge. Alle kan deltage i workshoppen uanset alder eller baggrund.


Grønnere Koncert o (16:00-23:00) 
Fra klokken 16:00 til 23:00 danner Onkel Dannys Plads rammer for Grønnere Koncert. en begivenhed, der sætter fokus på de grønne initiativer i Danmark. Koncerten er faciliteret af Veganerpartiet, der gerne vil forene folk om det grønne budskab. Hovednavnet Sys Bjerre spiller op til dans sammen med en masse andre veganske kunstnere og bl.a. Uffe Elbæk, Den Grønne Studenterbevægelse og Fridays for Future holder tale.


Billetterne koster kun 100 kr. ekskl. gebyr og købes på Billetto.


Program til Grønnere Koncert:

Kl. 17, Kunstner: Søren Eppler
Talere: Henrik Vindfeldt, Veganerpartiet / Sussi Lillelund Fridays for Future / Anne Hegelund, Enhedslisten

Kl. 18, Kunstner: Asger B
Talere: Rasit Ufuk Tas, dyrerettighedsforkæmper / Sasha Louise Sprange, LGBTQIA+-forkæmper / Uffe Elbæk, Alternativet

Kl. 19:15, Kunstner: Sys Bjerre
Talere: Lene Hansson, forfatter / Morten Falborg Nordström, Extinction Rebellion / Fabian Vennekilde, Sammen Vender vi Strømmer

Kl. 20, Kunstnere: B-Joe, Mayanoa
Talere: Ulrik Myrtue, Vegan Change / Cecilie Rønn, Radikale Venstres Ungdom / Carl Valentin, SF

Kl. 21, Kunstnere: Bilton Marten, Maku Olena
Talere: Peter Kalmström, Djurens Parti (SE) / Carl Blom Christensen og Brio Aakast, Veganerpartiets Ungdom

Kl. 21:40, Afslutningstalere: Frederik Roland Sandby, Den Grønne Studenterbevægelse / Michael Monberg, Veganerpartiet

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • gratis arrangement
  • koncert
  • onkel dannys plads
  • grønnere koncert
  • peter kalmström
  • the liberation pledge
  • anonymous for the voiceless
  • stig ladefoged
  • den plantebaserede sygeplejerske
  • vegan change
  • extinction rebellion
  • kødbyen
  • vesterbro
  • sundhed
  • folkesundhed
  • klima
  • veganerpartiet
  • miljø
  • aktiviser
  • aktivisme
  • dyrerettigheder
  • dansk politik

Veganerpartiet er Danmarks nye grønne parti. Vores formål er at arbejde for et bedre klima og miljø, bedre folkesundhed, rettigheder for dyr, forsvarlig brug af ressourcer og for at afvikle menneskelig udnyttelse af dyr.

Grønnere Koncert 2019 afvikles på Onkel Dannys Pladst på Vesterbro midt i København d. 5. september.
Besøg Facebook for mere om Grønnere Koncert 2019 og workshop/foredrag om formiddagen.

Kontakt

Lars Corvinius Olesen

Pressekontakt Kom. og pressechef Kommunikation og presse 30704899

Relateret materiale