Nyhed -
Når træfældning går i fisk
Selektiv hugst har længe været opfattet som et mere bæredygtigt alternativ til traditionel hugst. Dog har et internationalt forskerhold opdaget at fiskelivet i nærliggende vandløb mindskes i samme grad som ved skovrydning. Denne viden understreger at det fortsat er vigtigt at forbedre udførelsen af selektiv hugst, således at vandløb forstyrres mindst muligt, samt i højere grad at prioritere bevarelsen af urørt skov.
Af Mick Hart
Almindeligvis forbindes regnskovene og deres imponerende, grønne løvdække, oftest med deres mangfoldige, terrestriske økosystemer – altså det frodige liv på land. Dog udgør regnskovens floder og vandløb i sig selv et rigt økosystem, som er essentiel for skovens overordnede balance. Når forfatteren Rudyard Kipling i sin børnebog fra 1902 skriver om elefanten, der vandrer “til bredden af den grågrønne grumsede Limpopoflod, hvor febertræerne gror tæt, for at se hvad det er krokodillen spiser til middag.”, er det netop interessant at bemærke hvordan vandløbet nærmest synes som selve udspringet til skoven og dens mangfoldige naturressourcer.
Traditionelt har skovbrug og landbrug været dyrket efter samme princip. På den enkelte mark bliver samtlige afgrøder sået samtidig og høstet samtidig, og i det enkelte stykke skov bliver samtlige træet plantet samtidig og fældet samtidig. Rotationstiden, som er tiden der går mellem plantning til genplantning samme sted, er for mange afgrøder blot et enkelt år. I sammenligning har træer en langt længere livscyklus og kan alt efter art have en rotationstid på over 100 år. Ved hugst ryddes det pågældende skovstykke fuldstændigt, hvilket er en drastisk ændring, som på mange måder kan betragtes som en nulstilling af økosystemet. I større skala medfører denne praksis en midlertidig rydning af omfattende skovarealer, og når uberørt skov konverteres til produktionsskov medfører det oftest en reduceret biodiversitet og forøget sårbarhed over for klimaforandringer i form af tørke, storme og angreb fra insekter og sygdomme. Europas næringsrige jord og langvarige tradition for kulturskove modvirker til en vis grad de negative konsekvenser ved traditionel skovdrift, men for de næringsfattige regnskove har traditionel skovdrift fatale konsekvenser for de mennesker, dyr og planter, som er direkte afhængige af skovens økosystem.
Træer og ukrudt
Som et modtræk til den totale rydning i det traditionelle skovbrug, anvendes i visse regnskovsområder et alternativ, hvor man i stedet udvælger et mindre antal træer ud fra størrelse og efterspørgsel, således at kun omkring 10 procent af skovarealet fældes. Denne praksis, som kaldes “selektiv hugst”, kan beskrives som en slags omvendt ukrudtslugning. Ved lugning er målet at forsinke gendannelsen af ukrudt mest muligt ved at fjerne al ukrudt på én gang, da ukrudt hurtigt udfylder de sparsomme huller ved pletlugning. Ved selektiv hugst er målet omvendt at opretholde skovdækket og bevare de økologiske funktioner, og således indgår metoden som en del af bæredygtig skovdrift, eksempelvis under mærkningsordningen FSC’s princip om miljømæssig påvirkning. Til trods for at selektiv hugst i sammenligning med traditionel hugst er mere skånsom over for økosystemet, er transport af det fældede tømmer stadig en praktisk udfordring. Nogle steder løftes og transporteres de fældede træer med helikoptere, hvilket på engelsk kaldes “heli-logging”, men en langt hyppigere løsning er at etablere et net af skovstier til transport af tømmer. I takt med at det bliver lettere for skovarbejderne at få træet ud af skoven, bliver det også lettere for jægere at tilgå skoven. Dette betyder at selektiv hugst også medfører en betydelig belastning på skovens økosystemer, men overordnet set er graden og omfanget endnu ukendt – ikke mindst for regnskovenes vandløb.
Når vandets liv udvandes
Med ønsket om at forstå hvor omfattende regnskovene vandløb påvirkes af hugst og anden industri, udførte et internationalt hold af forskere fra England, Singapore og Malaysia i 2017 en undersøgelse af fiskebestanden i 23 vandløb i det nordlige Borneo. Undersøgelsen fokuserede på vandløb i forskellige skovtyper, blandt andet beskyttede skovområder, områder med selektiv hugst, palmeolieplantager med 15-30 meters ripariske randzoner langs vandløbene og palmeolieplantager uden beskyttelse af vandløbene. Forskerholdets forventning var at biodiversiteten kunne afspejles negativt i produktionens intensitet, men til deres overraskelse fandt de ingen betydelig forskel mellem vandløbenes diversitet. Med andre ord var det kun de uforstyrrede områder, som i sammenligning havde en omfangsrig fiskebestand. Selv områder, som blot to gange siden 1970’erne havde været udsat for selektiv hugst, var særdeles negativt påvirket. Opdagelsen bekymrer Clare Wilkinson, som er forsker ved Imperial College i London og hovedforfatteren bag undersøgelsen:
“Vi forventede at se en gradient fra mindst påvirket i områderne med selektiv hugst til mest påvirket i vandløbene ved palmeolieplantagerne. I stedet fandt vi næsten det samme tab af biodiversitet i alle påvirkede områder,” udtaler hun til Morgan Erickson-Davis fra mediet Mongabay.
Undersøgelsens konklusion betoner vigtigheden af bevarelse af urørt skov i forhold til at opretholdelse af områdernes biodiversitet i ferskvand. På grund af den stigende efterspørgsel på tømmer er det samtidig vigtigt at videreudvikle metoderne for selektiv hugst med henblik på at skåne de nærliggende vandløb.
“Ferskvandsfiskene i disse vandløb er en fødekilde for lokalbefolkningen,” understreger Clare Wilkinson: “Vores studie antyder at de nuværende ordninger ikke er gode nok, da de ikke prioriterer bevaringen af intakt skov og ikke er tilstrækkelige til at beskytte fisk og påvirkede miljøer.”
Kilder:
Wilkinson et al. 2018:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S000632071731981X
Erickson-Davis (Mongabay) 2018:
