Gå til indhold
Frejlev Skov har ifølge forskere fra Københavns Universitet særlige biodiversitets- og naturværdier. Foto af Jonas Schmidt Hansen
Frejlev Skov har ifølge forskere fra Københavns Universitet særlige biodiversitets- og naturværdier. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Nyhed -

Naturperle: Frejlev Skov - gravhøje, drab, en fornøjet konge og velbevaret natur

Verdens Skove har gennem donationer fra skovcertifikater og i samarbejde med Den Danske Naturfond købt dele af Frejlev Skov. Skoven er ikke bare artsrig og vigtig for den danske biodiversitet. Den er også spækket med oldtidsminder, og skovens naturrigdom skyldes især de lokale bønders historiske kamp mod overmagten.

Af Jonas Schmidt Hansen

Frejlev Skov hører til i en liga af skove, der er særligt vigtige for bevarelsen af biodiversiteten i Danmark. Det har forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet slået fast i studiet Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder.

Her bliver Frejlev Skov nævnt som en af de “kendte skovlokaliteter med særlige biodiversitets- eller naturværdier.” Rapporten konkluderer samtidig, at “Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten." Samtidig skriver de: “En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig.” Af denne grund har Verdens Skove i samarbejde med Den Danske Naturfond, og med midler fra donationer fra vores skovcertifikater købt 20 hektar af Frejlev Skov, som nu bliver taget ud af produktion. Caspar Olausson, sekretariatschef i Verdens Skove takker de mange, der har hjulpet med at finansiere købet af skoven.

“Hvis vi skal standse tabet af arter i Danmark, så er vi nødt til at prioritere naturen og give den plads. Lige nu er der naturnationalparker, urørte skove og andre initiativer på vej på offentlige arealer. Men det er også nødvendigt med private initiativer. Derfor er vi rigtig glade for og stolte over den interesse, danskerne har haft for at købe skovcertifikater, som vi har kunne bruge på at købe dele af Frejlev Skov som en hjælp til de arter, der har det svært i landet. Vi er også rigtig glade for samarbejdet med Den Danske Naturfond. Vi håber, at danskerne også fremover vil hjælpe os med at købe og sikre artsrige skove,” siger han.

Skoven har både mange gamle samt forskellige arter af træer - da den samtidig ikke er blevet udsat for hårdhændet skovdrift som de fleste andre skove i landet, har den en særlig værdi for biodiversiteten. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Drabet på ridefogeden

Oprindeligt fik bønderne i landsbyen Frejlev skoven ved byen som fællesskov af dronning Margrete 1., angiveligt efter at de havde hjulpet hende i krig. Efterfølgende fik bønderne deres ejerskabsbrev til fællesskoven fornyet af skiftende konger, hvor det ældste kendte i dag er givet af Christian 2. Oprindeligt var de fleste skove ejerløse, de såkaldt almindinge eller fællesskove, og bønderne kunne frit udnytte dem. Men lidt efter lidt blev de dog inddraget (eller landgrabbet, som man ofte vil kalde det i dag) af kongen eller adelen. Andre fællesskove i området omkring Frejlev kom efterhånden ind under Aalholm Slot i Nysted, og andre bønder måtte derefter betale dyrt for at få lov til at lade sine svin æde der. Men med skødet i hånden var Frejlevs bønder fri for at betale betale konger eller adel den såkaldte “oldengæld” for at lade deres grise æde olden samt græsse i skoven. De kunne de også frit hente tømmer og brænde i den. Skiftende herremænd forsøgte dog at udfordre Frejlevbøndernes ret og at stjæle Frejlev Skov, men bønderne modsatte sig stædigt, ofte med ejerbrevet i den ene hånd og en høtyv eller en le i den anden. I 1533 kulminerede det så, da lensmanden fra Aalholm Slot, Jürgen von der Wisch, der var kendt som en bondeplager, sendte sin ridefoged ud for at fælde en del af skoven med et følge fra nabobyen Kettinge. Da bønderne ville standse ridefogeden, lagde han an til at skyde en af dem. Det skulle han dog ikke have gjort, for bønderne flåede ham straks af hesten og dræbte ham. Da bønderne var bevæbnede med leer og høtyve og ikke fandt sig i noget, flygtede følget fra Kettinge. Historien går på, at ridefogeden, muligvis efter at være blevet stukket af adskillige høtyve, blev løftet op af byens smed og kastet ned over en høj, spids sten, så han brækkede ryggen. Herefter gik stenen under navnet, Knækkerygstenen, og den kan stadig ses nær skoven.

Skalkekorset

Det kunne være endt grueligt galt for bønderne, da adelen dengang ikke var blege for at massakrere bønder. De slap dog billigt. På dette tidspunkt var et særligt udvalg af herremænd, en såkaldt herredag, i gang med at vælge en ny konge, og bønderne fremlagde deres sag for dem. Herredagsdommen fra den 17. juni 1533 viser, at lensmanden blev pålagt at lade bønderne og deres skov være i fred. Dommen for selve drabet blev overladt til den kommende konge, og da Christian d. 3. blev indsat, pålagde han ifølge de senere beretninger lidt underligt bønderne at betale 12 hvide okser med røde ører i bod for drabet. Da bønderne kun kunne skaffe 11 med den farvesammensætning, malede de ørerne på den sidste. Forfalskningen blev dog opdaget, da det regnede. Da snyderiet kom kongen for øre, måtte de uregerlige bønder have moret ham, for han pålagde blot bønderne at rejse et kors - det såkalte Skalkekors - for deres skalkagtige ugerninger. I Frejlev blev korset dog ikke set som en skamstøtte, men som et symbol på en sejr over uretfærdighed og overmagt. De lokale har gennem århundrede passet og plejet samt flere gange udskiftet korset. I dag kan det stadig ses tæt på skoven i nydelig stand. Det ældste bevarede skøde på Frejlev Skov underskrevet af Christian 2. er stadig i Frejlevs varetægt, og hver første søndag i maj flyttes det, liggende i bykassen, til den nye oldermand sammen med andre dokumenter, der viser århundredes kamp for skoven.

Frejlevs bønder rejste det såkaldt Skalkekors på kongens ordrer, efter at de havde dræbt en tyrannisk ridefoged. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Den velbevarede skov

I begyndelsen af 1800-tallet blev områdets kollektive ejerskab så småt erstattet af privat ejerskab, og Frejlev Skov blev opdelt i parceller, der var knyttet til de enkelte gårde. Efterhånden blev flere af parcellerne solgt, så parcellerne kom på færre hænder og de tilhørte ikke længere nødvendigvis gårdene i Frejlev.

Mads Jakobsen, chefkonsulent hos Den Danske Naturfond fortæller, at fordi skoven først har været fællesejet og siden parcelskov, har det haft positiv betydning for dens nuværende naturkvalitet.

“Parcelskove, som vi også ser andre steder i landet, er mindre intensivt drevne end nogle af de store sammenhængende skove. Det er måske fordi, at ejerne af de små parceller har haft andre interesser end intensiv skovdrift. Samtidig har skovens lokalhistoriske rolle og det, at den har været drevet af et laug, nok også spillet en rolle. Man har nok haft en opfattelse af, at skoven var noget, man skulle passe på og fastholde. De har i hvert fald været mere tilbageholdende med at drive dem hårdhændet,” fortæller han.

Det har i sidste ende reddet en række af arter, som skoven er hjem for i dag samt været udslagsgivende for, at Verdens Skove og Den Danske Naturfond har valgt at købe og udlægge den rige natur her, så den også sikres fremover.

“Der har været passet godt på skoven, og det bliver der til dels stadigvæk. Vi tager så det fulde skridt og stopper skovdriften helt på de arealer, som vi erhverver,” forklarer han.

Arterne i skoven og fremtiden

Frejlev Skov er en løvskov, som er hjem for mindst 664 skovlevende arter af dyr, planter og svampe, heraf 26 truede arter og 13 sjældne arter. Af træer, der vokser her, kan nævnes eg, avnbøg, lind, elm, hassel, og den kan betegnes som en blandingsskov, og her findes eksempelvis sjældne svampe, hele fire træbukke, en smælder, en dagsommerfugl, træarten skærmelm samt havørn.

“Frejlev Skov har karakter af en blandingsskov, som er en skovtype, der efterhånden er sjælden i Danmark. Nu vil vi så stoppe skovdriften på de arealer og efterlade dødt ved fra løvtræer, så vi får opbygget naturværdier som gamle træer og træruiner, hvor spætter, svampe og andre arter kan trives,” fortæller Mads Jakobsen. Han fortæller også, at der er blevet plantet nogle parceller af grantræer i skoven, og at flere dele af skoven ligeledes er blevet drænet og plantet til med bøg, som kan udfordre skovens status som blandingsskov.

“I de områder, vi erhverver, vil vi fjerne granskoven og lade den overgå til naturlig vækst. Flere dele af skoven er også over tid blevet mere ensartet præget af bøg, og mindre økonomisk betydelige, men mere sjældne træarter er forsvundet. Vi vil arbejde med at fjerne den kunstige afvanding, så vi får hævet vandstanden, så de træer, der kan vokse i vådere jord får en mere fremtrædende plads end eksempelvis bøgen, der ikke er glad for en høj vandstand. Det skal selvfølgelig foregå i samarbejde med naboerne, så de stadig kan afvande deres parceller i skoven, fortæller Mads Jakobsen.

Han håber desuden på, at der fremover også vil være opbakning til at købe mere af skoven, så vi får et større og mere sammenhængende skovområde.

“Vores tilstedeværelse i Frejlev Skov er langsigtet, og hvis der kommer noget mere til salg, så er vi da interesseret i at købe det, gerne så vi får nogle mere sammenhængende parceller,” siger han.

Frejlev Skov har en af landets højeste koncentrationer af oldtidsminder med mange store og velbevarede gravhøje. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Gravhøje i lange baner

Frejlevs vilde bønder er ikke de eneste, der giver grobund for sagaer i området. Selvom bøndernes konfrontationer med adelen og drabet på ridefogeden er dokumenteret, er episoden med Knækkerygstenen dog knap så sikker. Historien er god, men stenen står dog et par kilometer fra, hvor træfningen skulle have fundet sted. Dog kan sagnet have et gran af sandhed over sig. Flere sagaer nævner sten, som folk fik brækket ryggen over som offer til Thor. Området har også en af landets tætteste koncentrationer af oldtidsminder, og skoven er fyldt med synlige runddysser, langdysser, jættestuer fra bondestenalderen samt bronzealderhøje, hvoraf mange er blevet restaureret for nylig. Tilstedeværelsen af de mange gravhøje samt store sten tyder desuden på, at store dele af Frejlev Skov aldrig har været opdyrket, da man ellers ville have fjernet flere af stenene og højene. Også det giver området et helt særligt præg.

Så hvem ved… Da området i forvejen er spækket med gravhøje og luften nærmest sitrer, som var den tyk af uhørlige stemmer fra fortiden, der forgæves forsøger at dele flere tusind års historier, sagn og sagaer med den besøgende, så VIL man nærmest gerne tro på, at stenen med dens særlige spidse form har spillet en rolle i en eller flere af områdets mange begivenheder.

Frikøb skov med skovcertifikater

Købet af Frejlev Skov er 100 procent betalt af bidrag. Når du køber et skovcertifikat støtter du opkøb af danske skove, der bliver udlagt som urørt skov og samtidig Verdens Skoves arbejde for en verden med en rigere skovnatur. Du kan købe støttebeviser til urørt skov her www.shop.verdensskove.org/skovcertifikater

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark