Gå til indhold
Frejlev Skov er udvalgt som en af landets vigtigste skove for natur og biodiversitet, og købet sikrer, at vigtige dele af skoven fremover forbliver urørt til glæde for biodiversiteten, klimaet og et vildere Danmark. Foto af Jesper Edvardsen
Frejlev Skov er udvalgt som en af landets vigtigste skove for natur og biodiversitet, og købet sikrer, at vigtige dele af skoven fremover forbliver urørt til glæde for biodiversiteten, klimaet og et vildere Danmark. Foto af Jesper Edvardsen

Pressemeddelelse -

Verdens Skove og Natufonden køber naturskov

Verdens Skove har sammen med Natufronden samlet penge ind og sammen købt 200.000 m2 skøn naturskov på Lolland, som nu vil blive overgå til at være urørt skov.

Frejlev Skov på Lolland er en gammel naturskov fyldt med unik natur og et væld af fortidsminder. En del af skoven er nu blevet købt med penge fra 6.000 danskere, der har købt i Skovbeviser fra Den Danske Naturfond og Skovcertifikater fra Verdens Skove.

”Det er jeg både glad for og stolt over.” Sådan reagerer Johnny Nielsen fra Nordjylland på nyheden om, at hans støtte nu er blevet brugt på at sikre 200.000 m2 skov på Lolland.
”Det viser jo, at selv vi almindelige danskere kan være med til at gøre en forskel. Det nytter ikke kun at tale om, at det kunne være dejligt, at naturen fik det bedre. Der må handling til, og mange bække små gør jo en å på et tidspunkt,” siger Johnny Nielsen.
Han har sikret 20 m2 af skoven ved at købe Skovbevis hos Den Danske Naturfond, fordi han gerne vil gøre noget aktivt for naturen i Danmark.

”Det er en rar følelse at være med til at hjælpe naturen. Og det er altså ekstra sjovt, når der pludselig kommer noget helt konkret ud af det som et skovområde, og så oveni købet i mit eget lokalområde. Det gør det jo dejlig håndgribeligt, når man direkte kan se, at ens indsats kan gøre en forskel,” siger Ann-Mai Hansen, som bor på Lolland.
Sammen med Ida, Thea, Henrik, Merete og alle de andre 6.000 danskere har de været med til donere i alt to millioner kroner til at købe de 200.000 m2 af skoven, som nu skal have fred og overlades til naturen.
Verdens Skove har været med til at indsamle penge til Frejlev Skov. Sekretariatschef Caspar Olausson siger: "Det bedste vi kan gøre for naturen og for at stoppe tilbagegangen af arterne er at lade skovene gøre alt arbejdet. Verdens Skove er derfor meget glade for at have været med til at skabe mere urørt skov i Danmark sammen med Den Danske Naturfond. Det er er storartet at se, at der er folkelig opbakning til at lade skovene være i fred og udvikle sig uden menneskers indblanding og give plads til biodiversiteten,” siger Caspar Olausson.

Hos Den Danske Naturfond og Verdens Skove er man også meget glade for den store støtte.
”Vi kan nu bevare en del af en af landets naturmæssigt vigtigste skove takket være de private donationer. Det er fantastisk, at så mange danskere på den måde støtter mere plads til den trængte natur,” siger Lauritz B. Holm-Nielsen, formand for Den Danske Naturfond.

En værdifuld skov
Frejlev Skov er udpeget af forskere på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet som en af landets vigtigste skove for natur og biodiversitet. Det er en gammel naturskov med mange forskellige dyr, planter og svampe. Her lever mange truede og sjældne arter. Dyr og planter får nu endnu bedre vilkår i fremtiden. Den frikøbte del af skoven overlades helt til naturen og beskyttes for altid. Naturen har 1. prioritet.
Flere naturområder er på vej, hvor danskerne hjælper med at frikøbe skove og åbne områder for at overlade dem til naturen og de vilde dyr og planter. Det er stadig muligt at købe Skovcertifikater gennem Verdens Skove, så vi kan købe endnu mere skov, der kan kan omlægges til urørt skov.

KONTAKT

Caspar Olausson, sekretariatsleder, Verdens Skove / 4173 1269 eller cao@verdensskove.org

Flemming Nielsen, direktør, Den Danske Naturfond / 2466 1362 eller fn@naturfonden.dk

Carsten Rahbek, Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet / 40 96 39 67 eller crahbek@sund.ku.dk


Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark