Gå til indhold
Det nye savværk og imprægneringsanlæg ligger i et område, hvor Södra har en stabil forsyning af råvarer men inden opkøbene manglede egen forarbejdning.
Det nye savværk og imprægneringsanlæg ligger i et område, hvor Södra har en stabil forsyning af råvarer men inden opkøbene manglede egen forarbejdning.

Pressemeddelelse -

Södra køber savværk og imprægneringsanlæg og styrker sin position yderligere

Bredt sortiment målrettet tømmerhandler
Savværket Ture Johanssons Trävaru ligger i Klevshult, hvor 55 medarbejdere årligt producerer omkring 100.000 kubikmeter trævarer. Det brede sortiment består af forskellige former for savede, høvlede og færdigmalede produkter, der matcher den efterspørgsel, vi ser fra de mange tømmerhandler, vi samarbejder med.

Imprægnering med tanke på naturen
AB Tenhults Impregneringsverk ligger i Götafors industriområde ved Vaggeryd. Anlægget består af fire imprægneringstuber, der årligt imprægnerer over 100.000 kubikmeter træ. Tenhults er kendt for sine miljø og NTR-certificerede processer, der er helt i tråd med Södras bæredygtige produktion.

Södras opkøb styrker salget i Danmark
Opkøbene passer godt ind i videreudviklingen af Södras strategi og struktur. Det nye savværk og imprægneringsanlæg ligger i et område, hvor Södra har en stabil forsyning af råvarer men inden opkøbene manglede egen forarbejdning. Som en naturlig del af Södras udvikling med fokus på kerneforretningen og en rentabel vækst, har vi nu styrket vores tømmersalg, ikke blot i Danmark, men også i Sydsverige.

- Vi er ejet af skovejere, og derfor er vores vigtigste opgave at sælge deres råvarer og øge værdien af deres træ. Her spiller forædlingsindustri en stor og vigtig rolle, og med opkøbet af Ture Johanssons Trävaru og Tenhults kan vi nu forædle råvarer to centrale steder. Samtidig styrker vi udbuddet og salget af færdige trævarer i to vigtige geografiske fokusområder, nemlig Sydsverige og Danmark. Det giver os bedre muligheder for at sikre en bæredygtig og rentabel vækst, hvilket er helt i tråd med vores koncernstrategi, siger Södras administrerende direktør Lotta Lyrå.

Medarbejdere får Södra logo på visitkortet
Overtagelsen af de to virksomheden er allerede trådt i kraft efter de svenske konkurrencemyndigheders godkendelse. Alle medarbejdere fra savværket og imprægneringsanlægget er nu en integreret del af Södra.
Yderligere oplysninger

Emner

Kategorier


Södra leverer bæredygtigt og certificeret træ til byggerier.

Södra er en stor svensk skovindustrikoncern, der årligt omsætter for 25 milliarder SEK. Vi er ejet af 53.000 svenske skovejere, og skaber produkter og tjenester til et globalt marked. Vi har kontrol over hele værdikæden fra frø til kunde og arbejder for bæredygtig udvikling på alle niveauer. Vi investerer også strategisk i innovation for at udvikle nye bæredygtige og klimasmarte produkter baseret på vedvarende skovråvarer.

Kontakt

Frank Lund Larsen

Frank Lund Larsen

Pressekontakt Administrerende direktør 4848 8200
Michael Philipsen

Michael Philipsen

Pressekontakt Projekt- og timbersælger Bæredygtigt byggeri 2710 8411

Södra leverer bæredygtigt og certificeret træ til byggerier

Södra er en stor svensk skovindustrikoncern, ejet af 53.000 svenske skovejere, der skaber produkter og tjenester til et globalt marked. Vi har kontrol over hele værdikæden fra frø til kunde og arbejder for bæredygtig udvikling på alle niveauer. Vi investerer også strategisk i innovation for at udvikle nye bæredygtige og klimasmarte produkter baseret på vedvarende skovråvarer.

Södra