Pressemeddelelse -

Fransk betalingsgigant stormer frem i Norden

Europas største betalingskoncern, Worldline, oplever høj vækst i Norden som et resultat af strategiske opkøb og strategiske projekter, dette øger konkurrencen på betalingsinfrastruktur på det nordiske marked.

Worldline håndterer i dag mere end 10 milliarder årlige transaktioner for mere end 250 banker verden over. Et godt globalt resultat for 2017 matcher virksomhedens høje ambitioner. Det er lykkedes at efterleve den strategi, som Worldlines CEO, Gilles Grapinet, formulerede i starten af 2017, hvor han varslede store vækstplaner i de nordiske lande. Strategien har båret frugt, og Worldline har nu etableret sig som ”udfordrer” på det nordiske marked.

Betalingsgiganten, der er børsnoteret i Paris, lever op til alle budgetmål for 2017 herunder en solid stigning på 4 % i omsætning. Dermed rammer virksomheden en årlig omsætning på knap 1,6 milliarder euro. Ser man på driftsresultatet for 2017 landede det på 334,5 millioner euro – svarende til en stigning på 17,6 % sammenlignet med resultatet for 2016.

Det positive resultat skyldes en kombination af organisk vækst, opkøb af nye virksomheder samt lanceringen af nye betalingsservices og produkter. Med nye, strategiske opkøb i Norden inden for betalingsbranchen er koncernens portefølje og mulighed for at hjælpe Nordiske kunder blevet betydeligt forstærket.

Kampen om Norden

”Konkurrencen om at levere innovative betalingsløsninger til virksomheder og forbrugere er intensiveret. Vi ser det som et naturligt fundament i vores nordiske vækststrategi at levere åbne og modulære betalingsinfrastruktur baseret på internationale standarder, som banker og retailers kan bruge til at udvikle egne innovative løsninger. Da Worldline ikke har egne brands inden for betalinger, mener vi, at vi er strategisk godt positioneret til at hjælpe bankerne og retailers hvormed vi kan fortsætte væksten i Norden”, siger Kim Hyldig, Business Development Director.

Med de seneste opkøb er Worldline nu oppe på 450 ansatte (ca. 5 % af global medarbejderstab), der udelukkende servicerer virksomhedens nordiske og baltiske kunder med globale løsninger. Udover kontorer i alle de baltiske lande har virksomheden også kontorer i Sverige og Finland. 

Worldline beskæftiger i alt mere end 9400 medarbejdere globalt og opererer i 29 lande, der udover europæiske kunder tæller de største banker i Asien og Stillehavsområdet.

Emner

  • Konsulentvirksomhed

About Worldline

Worldline[Euronext: WLN] is the European market leader in payment and transaction services. Worldline's forward-looking innovations and services enable companies to reach their end customers in a targeted way and to offer them modern and seamless services. With more than 45 years' experience, Worldline is a major player in the B2B2C field. Worldline supports all companies and public administrations in this ever-changing market and makes a major contribution to their success. Worldline offers a unique and flexible business model based on a growing global portfolio and which includes comprehensive support. Worldline's activities are divided into three business areas: Merchant Services, Mobility & e-Transactional Services, and Financial Services including equensWorldline. Worldline employs more than 9,400 people worldwide and generates an annual turnover of €1.5 billion. Worldline is an Atos subsidiary. www.worldline.com

https://www.linkedin.com/company/2611817/

http://worldline.com/en-us/home/inside-worldline.html

https://twitter.com/WorldlineGlobal

Kontakt

Louise Andersson

Pressekontakt Marketing Manager +45 23704817