Pressemeddelelse -

Fuld UV-beskyttelse selv med klare glas - en helt ny standard

Beskyttelse af øjet mod ultraviolette stråler er meget vigtigt for at bevare et sundt syn. Fremover kan klare, organiske ZEISS brilleglas fås med fuld UV-beskyttelse:ZEISS UVProtect omfatter også området mellem 380 og 400 nanometer.

Mange brillebrugere er klar over, at UV-stråling kan give alvorlige skader i øjnene, men ofte tager de ikke nødvendige forholdsregler til at beskytte deres syn. Det er der flere forskellige grunde til. Mange brillebrugere tror, at UV-beskyttelse kun er nødvendigt i ekstremt skarpt sollys, og selv da bruger mange af dem kun solbriller noget af tiden. Måske har de solbriller, men bruger dem aldrig, selvom almindelige briller ikke giver tilstrækkelig beskyttelse. UV-stråling findes overalt – hele dagen selv i skygge eller gråvejr.

Derfor har ZEISS besluttet at gå et skridt videre, fremover vil alle ZEISS brilleglas i plast – både klare og farvede – have samme høje niveau af UV-beskyttelse, der er bedre end de gældende standardkrav for synskorrigerende brilleglas.

De gældende branchestandarder som fx ISO 8980-3 angiver en bølgelængde på 380 nanometer som den øvre grænse for UV-beskyttelse i brilleglas. Det betyder, at indtil nu har de fleste brilleglas ikke givet fuldstændig beskyttelse af øjet mod højenergi UV-stråling, som er ekstremt potent ved bølgelængder i spektralområdet op til 400 nm, og som udgør en risiko for øjets sundhed. UV-stråling skader øjet og kan fremskynde dets aldring, sløre linsen og give "solskoldning" på hornhinden eller resultere i cancer på øjenlågene. Derfor er det så vigtigt med 100 % UV-beskyttelse.

Omkring 40 % af UV-strålingen i dagslys er mellem 380 og 400 nanometer. Disse lange UV-strålingsbølger trænger dybere ind i vævet og udgør derfor en potentiel risikofaktor for cancer Fem til ti procent af alle hudcancer tilfælde rammer øjenlågene, fordi de løbende udsættes for UV-stråling. Brilleglas med fuld UV-beskyttelse kan hjælpe med at reducere denne risiko. UV-stråling er en betydelig faktor for udvikling af forskellige øjensygdomme som fx katarakt (grå stær). Det er en tilstand, der medfører sløring af øjets linse, og kan føre til blindhed, hvis den ikke behandles. Men selv inden der diagnosticeres katarakt, kan UV-stråling langsomt ændre synet, herunder nedsætte kontrast- og/eller farveopfattelsen.

For at give en bedre beskyttelse af øjnene og vævet omkring øjnene har brillebrugeren brug for brilleglas med UV-absorption over 380 nm og helt op til 400 nm for at opnå en omfattende beskyttelse. Det gælder også for klare brilleglas. UV-beskyttelse er ikke en indfarvning. Det er derimod resultatet af specielle filterteknologier i brilleglassets plastmateriale.

ZEISS organiske brilleglas med UVProtect-teknologi giver øget beskyttelse af øjet, øjenlåget og huden omkring øjet.

ZEISS UVProtect overvinder denne kløft – fra midt i 2018 leveres alle nye organiske ZEISS-mærkede brilleglas som standard med fuld UV-beskyttelse (1). Ligesom solcreme kan beskytte huden mod ældningstegn forårsaget af UV-stråling, så kan klare organiske ZEISS-brilleglas give UV-beskyttelse op til 400 nm. Det er lykkedes for udviklingsmedarbejderne hos ZEISS at modificere det plastmateriale, der nu anvendes til brilleglas, så det absorberer hele det relevante UV-spektrum uden at begrænse brillebrugerens syn.

"UV-beskyttelse er vigtigt for et sundt syn", siger Thomas Andersson Wikman, Product Manager i Carl Zeiss Vision Care.

"ZEISS udvider nu UV-beskyttelse til at omfatte klare brilleglas. Det er både ZEISS' opgave som producent af brilleglas og optikerens opgave at gøre en aktiv indsats for at informere brillebrugere om UV-beskyttelse og helbredsrisici i forbindelse med UV-stråling. Det er vigtigt at forklare brillebrugeren, at der ikke kun er UV-stråling, når solen skinner, men derimod hele tiden – hele dagen selv på gråvejrsdage. UV-beskyttelsens kvalitet har ikke noget at gøre med en bestemt indfarvning af brilleglasset. Det handler om, at UV-strålingen skal absorberes i brilleglasmaterialet. Derfor skal brillebrugere være meget opmærksomme på kvalitetsoplysningerne fra producenten af brilleglasset. Vi skal øge bevidstheden om, at stærkt sollys og blænding kan skade øjnene, og at solbriller er vigtige for alle"

(1) ZEISS UVProtect fås til alle plastbrilleglas fra ZEISS, med undtagelse af specialbrilleglas som fx Aphal og bifokale brilleglas.

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • zeiss uvprotect technology
  • zeiss uv-beskyttelse
  • zeiss
  • uvprotect
  • uv-beskyttelse

Om ZEISS

ZEISS er en internationalt førende teknologisk virksomhed inden for optik og optoelektronik. ZEISS-koncernen udvikler, producerer og markedsfører måleteknologi, mikroskoper, medicinsk teknologi, brilleglas, kamera- og biograflinser, kikkerter og produktionsudstyr baseret på halvlederteknologi. Virksomhedens løsninger indebærer kontinuerlige fremskridt inden for den optiske verden, og virksomheden bidrager således til at forme den teknologiske udvikling. ZEISS er opdelt i fire segmenter: Research & Quality Technology, Medical Technology, Vision Care/Consumer Products og Semiconductor Manufacturing Technology. ZEISS-koncernen er repræsenteret i over 40 lande i verden med mere end 50 salgs- og servicefaciliteter, mere end 30 produktionsfaciliteter og ca. 25 forsknings- og udviklingsfaciliteter.

I regnskabsåret 2016/17 genererede virksomhedens omtrent 27.000 medarbejdere en indtjening på ca. 5,3 milliarder euros. Virksomheden blev grundlagt i 1846 i Jena og har hovedkvarter i Oberkochen, Tyskland. Carl Zeiss AG er et holdingselskab, der står for den strategiske ledelse af ZEISS-koncernen. Virksomheden er 100 % ejet af Carl Zeiss Stiftung (Carl Zeiss Foundation).

Du kan se flere oplysninger på www.zeiss.dk/vision  

Vision Care

Vision Care-forretningsenheden er en af verdens førende producenter af brilleglas og oftalmiske instrumenter. Forretningsenheden udvikler og fremstiller produkter til hele brilleværdikæden, som markedsføres globalt under ZEISS-mærket. Forretningsenheden beskæftiger sig med segmentet Vision Care/Consumer Products. I regnskabsåret 2016/17 genererede de ca. 9.770 medarbejdere inden for dette segment en indtjening på 1,1 milliarder euros.