Pressemeddelelse -

Det ønsker vi os til jul

PriceRunner kan allerede nu afsløre danskernes ønsker til juleaften. Det er er både klassikere og nyheder på vores ønskeseddel. Det er især mændene, der har sat nye ting på ønskesedlen i år.

For 10.år i træk har Danmarks førende pris- og forbrugertjeneste PriceRunner spurgt danskerne hvad de ønsker sig til jul.

Kvinderne vil have personlige gaver som tøj, sko og parfume/makeup. Et sikkert hit hos kvinderne er gavekortet til shopping. Mændene de er mere til de hårde gaver. De vil have en tablet og så ellers en masse fede gadgets og elektronik. De vil ikke gå ned på udstyr når de dyrker motion.

Her er Top 15 listen over julegaveønsker

Mænd:

  1. Tablet
  2. Computer (Stationær eller bærbar)
  3. Gavekort til underholdning/rejser
  4. Foto og videokamera
  5. Motionsudstyr og træningstøj
  6. Løbeur
  7. Smartwatch
  8. Spil til computer og konsoller
  9. Gavekort til shopping
  10. Billede (TV og Bluray-afspiller)
  11. Mobiltelefon
  12. Lyd (Hjemmebio,højttalere,hovedtelefoner)
  13. Parfume og makeup
  14. Køkkenudstyr
  15. Spillekonsoller (Playstation, Nintendo, Xbox)

Kvinder:

  1. Gavekort til shopping
  2. Tøj
  3. Gavekort til underholdning/rejser
  4. Parfume og makeup
  5. Smykker
  6. Sko
  7. Bolig, dekoration og indretning
  8. Penge
  9. Køkkenudstyr
  10. Bøger
  11. Mobiltelefon
  12. Lingeri
  13. Tablet
  14. Computer (Stationær eller bærbar)
  15. Motionsudstyr og træningstøj

PriceRunners direktør Martin Andersen har gennem de seneste 11 år fulgt tæt med i danskernes ønsker til jul.

”Vi ser det samme mønster i år som sidste år hos kvinderne, hvor det hotteste gaveønske er gavekortet. De vil helst selv købe lige netop den ting, som de ønsker sig. Det er mest kvinderne, der vil have gavekort – sikkert fordi de ved, at manden altid køber det forkerte,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

”Kvinder ønsker sig personlige gaver – noget der er kun til dem. Det er tøj, sko, smykker og parfume, der er super gode ideer, hvis du som mand skal give en gave, som kvinder rent faktisk ønsker sig,” siger Martin Andersen.

Mændenes ønsker er noget anderledes end sidste år. Det er tydeligt at den aktive livsstil, som mange mænd har kastet sig over slår igennem i dette års ønskesedler.

”Mænd ønsker sig hårde pakker og de vil ikke gå ned på udstyr. De vil allerhelst have en tablet. Men de vil især også gerne have træningsudstyr og tøj samt alle mulige elektroniske gadgets som løbeure og det nye Apple Watch. En hedt ønske er også de populære actionkameraer som f.eks GoPro,” forklarer Martin Andersen.

Gavekortet er også populært hos mændene, men det er gavekort til rejser eller oplevelser.

En ting, som vi allerede nu vil advare især kvinder om, er at mænd ikke ønsker sig hverken undertøj eller værktøj. Det står langt nede på ønskelisten.

”Til gengæld kan vi inspirere mændene med, at boligudstyr som de klassiske Kay Bojesen samt vaser fra Kähler eller Lyngby vaser står højt på kvindernes ønskeliste,” siger Martin Andersen.

Hvis der ønskes data brudt ned på køn, alder og geografi, kan PriceRunner godt hjælpe redaktionen med dette.

Sådan gjorde vi:

4.500 brugere af prissammenligningssiden www.pricerunner.dk har svaret på et spørgeskema med en lang række spørgsmål om jul. Undersøgelsen er foretaget i uge 42 og 43. 

Download hele undersøgelsen her 

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale

  • Vi køber julegaverne lokalt

    ​Der er godt nyt til det lokale handelsliv i forbindelse med årets julehandel. Knapt 70 procent af danskerne forventer at købe julegaver i en fysisk butik, og det skal allerhelst ske i en af de nærmeste lokale butikker. Det er især kvinderne, der vil trække den lokale handel op. ”Vi vil gerne se og røre varerne inden vi køber dem, ” siger Martin Andersen.

  • Årets julegaver 2014

    ​PriceRunner kan nu afsløre, hvilke gaver ligger der under juletræet 24. december til både børn og voksne. Vi kan i år se, at der er store prisforskelle på de enkelte julegavehits. Og sammenligner man priserne på julegaverne, inden man køber dem, er der ingen tvivl om, at der er rigtig mange penge at spare,

  • Julens mest populære sange

    PriceRunner har undersøgt hvilke julesange, der er danskernes foretrukne juleaften. Mere end 2000 af PriceRunners brugere på internettet har svaret på en undersøgelse af hvordan vi fejrer jul. Afstemningen har en klar vinder. Danskernes foretrukne julesalme er ”Et barn er født i Betlehem”,

  • Julehandel topper i dag

    17 dage til juleaften og alligevel er det i dag 7. december, at julehandlen på nettet topper og bliver den største online juleshoppingdag – kun overgået af Black Friday for et par uger siden.

  • Vi vil julehandle lokalt

    ​Der er godt nyt til det lokale handelsliv i forbindelse med årets julehandel. Men de lokale butikker skal sørge for at der er noget godt at komme efter. Knapt 80 procent af danskerne forventer at købe julegaver i en fysisk butik, og det skal allerhelst ske i en af de nærmeste lokale butikker. Det viser en undersøgelse, som Danmarks største forbrugertjeneste PriceRunner har gennemført.

  • Klar til at give den gas med julegaverne

    ​Danskerne planlægger at give den gas med årets julegaver. Årets julegavebudget er sat op i forhold til sidste år, hvor det lå på gennemsnitligt 3000 kroner. I år regner 34 procent af danskerne at bruge op imod 4000 kroner på gaver til jul, mens 29 procent vil bruge op til 3000 kroner på gaveindkøb.

  • Guide til en god juleaften

    Her kommer den store guide til juleaftens mange traditioner. PriceRunner har spurgt danskerne, hvordan de fejrer julen og hvilke traditioner, de har juleaften. Mere end 1000 af PriceRunners brugere på internettet har svaret på en undersøgelse af hvordan de fejrer jul.

  • Afsløring: Det ligger der under juletræet i år

    PriceRunner kan afsløre, hvilke gaver ligger der under juletræet 24. december til både børn og voksne. Topscoreren er flad og firkantet. Det er et gavekort til shopping eller underholdning/oplevelser.