Pressemeddelelse -

Kvinder ønsker sig gavekort og oplevelser

Der er igen i år stor forskel på mænd og kvinders juleønsker – viser en undersøgelse fra Pricerunner.dk. Mens spillekonsoller topper hos mændene, så ønsker kvinderne sig gavekort og oplevelser. Til gengæld er der enighed om at ønske sig fladskærme og GPS’er. Resultatet minder meget om sidste år.

Kvinderne ønsker sig gavekort og oplevelser til f.eks. teaterbesøg, koncert eller wellness, mens spillekonsollen Nintendo Wii topper hos mændene. Nummer to på ønskelisten er GPS systemer til mændene. Tøj og accessories er igen i år højt på kvindernes liste. Film, Bøger og rejser er også igen højt på listen hos begge køn.

Til gengæld er der overraskende stor enighed hos kønnene om at give fladskærmen en 4. plads på ønskesedlen. Så hvis julefreden skal sænke sig, kan man tilsyneladende blive enige om at give hinanden en ny fladskærm til stuen.

- De elektroniske produkter står trods alt højt på begge køns ønskelister. Og her er der godt nyt for dem, der godt kan lide at finde de gode tilbud. Lige nu kan du for eksempel spare over 4.000 kroner på et 40” Sony LCD-TV eller 900 kr. på Nintendo Wii spillekonsollen, hvis du sammenligner de dyreste og billigste priser på PriceRunner.dk, siger Martin D. Andersen, Adm. Direktør for PriceRunner i Danmark.

Emner

  • Økonomi, finans