Nyhed -

Fejring af FN’s Børnerettighedsdag

Stor fejring af FN’s Børnerettighedsdag på Sankt Ansgars skole på Nørrebro.

I samarbejde med Red Barnet fejrer Sankt Ansgars skole FN’s Børnerettighedsdag med en masse spændende aktiviteter den 20. november.

Det er i år 25 år siden, at børn fik deres helt egne menneskerettigheder - nemlig FN’s Børnekonvention.

300 elever på Sankt Ansgars skole fejrer jubilæet på FN’s Børnerettighedsdag, den 20. november, sammen med Red Barnet og titusindvis af elever på andre skoler landet over.

Skolen har valgt at sætte børns rettigheder på skoleskemaet denne dag, fordi det er vigtigt, at eleverne lærer deres rettigheder at kende, så de kan blive bedre til at passe på sig selv og hinanden og sige fra over for fx overgreb og mobning.

"Vi fejrer Børnerettighedsdagen, fordi vi har rettigheder, men hvad er vores rettigheder, og hvorfor har vi dem? Sådan vil de fleste nok spørge. Derfor er det en stor berigelse, at vi kan afsætte en dag til FNs børnerettighedsdag", siger elevrådsformand August.

På Sankt Ansgars skole vil der den 20. november være en masse sjove og lærerige aktiviteter. Eleverne vil for eksempel fx. danne en menneskekæde på Nørrebrogade for at gøre opmærksom på børns rettigheder, andre elever vil have en stand ved Dronning Louises bro, hvor man kan komme forbi og skrive et postkort om børns rettigheder, og der vil være Speakers Corner på Sankt Hans torv, og skolepatruljerne vil også reklamere for børns rettigheder. Endelig vil der være en happening på Dronning Louises bro, kl. 13, hvor 300 elever vil sende en Red Barnet-ballon til vejrs.

Sankt Ansgars skole fejrer Børnerettighedsdagen den 20/11 fra kl. 8.00 til 13.45.

Pressen er velkommen. Kontakt gerne Helene for yderligere information.

Helene Olsen, 50560550, helene_olsen@hotmail.com

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • børns rettigheder
  • menneskerettigheder
  • børnekonvention
  • privatskole
  • privatskoler
  • værdier
  • fejring

Kontakt

Relateret materiale

  • Velkommen til forandringens skoleår!

    Første skoledag på Sankt Ansgars Skole på Nørrebro. En privat, fri grundskole, der bygger på det katolsk/kristne livs- og menneskesyn. Ikke desto mindre er ikke færre end 33 nationaliteter repræsenteret blandt skolens elever - med vidt forskellig baggrund og værdisyn. Det er forandringens år - også på en fri grundskole - på baggrund af folkeskolereform og arbejdstidsreform.

  • ​Social ansvarlighed på skoleskemaet

    I dag bliver 9.z på Bogø Kostskole kåret som vindere af Børnehjælpsdagens landdækkende kampagne ”Ungdomsværn”. Klassen har indsamlet 29.250 kr. til anbragte børn i Danmark. Bogø Kostskole er i sig selv et væsentligt eksempel på en privatskole med kostafdeling, der netop løfter en særlig opgave i forhold til børn og unge, som af mange forskellige grunde ikke kan bo hjemme”.

  • ​Frihed og folkestyre – Plads til forskellighed

    Det er lovbestemt, at eleverne på en fri grundskole skal modtage en undervisning, der forbereder dem til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Skolerne skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.