Tilsynet skærpes yderligere - skolefriheden på spil

Endnu engang skærpes tilsynet med de frie grundskoler. Folketingets bestræbelser på at vedtage konkrete forslag, der kan forhindre radikalisering og antidemokratisering, de såkaldte ”Imamforhandlinger”, har nu resulteret i en delaftale mellem Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Delaftalen omhandler tilsynet med de frie grundskoler.

Danmarks Privatskoleforening har fulgt forhandlingerne så tæt som muligt og har udtrykt stærk bekymring over tankerne om yderligere opstramning af tilsynet med de frie grundskoler, særligt om overvejelserne om et kommunalt tilsyn.

Retten til at vælge tilsyn er med den nye aftale fortsat hos forældrene på skolen, og tilsynsmyndigheden er fortsat staten. Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening siger om dette:

”Forældrekredsens tilsyn og forældrekredsens ret til at vælge tilsynsform og tilsynsførende er et meget væsentligt princip i den frie grundskoletankegang. Vi er glade for, at det lykkedes at lave en aftale, hvor det ikke kom så vidt, at forældrene mistede den ret”

Lavet for de få - gælder for alle

Forståelsen blandt aftalepartierne er, at stramningerne ikke får den store indvirkning på langt størsteparten af de frie grundskoler. Men det må slås fast, at Lov om Frie Grundskoler og tilsynsbekendtgørelsen gælder for alle, så naturligvis får den indflydelse - også for privatskolerne.

Udgangspunktet i den nye aftale er aftalen af 18. marts mellem de blå partier, som Radikale Venstre og SF tilsluttede sig, men med en række yderligere stramninger. Karsten Suhr beretter om processen:

”Vi har bedt om, at partierne ville lade aftalen af 18. marts blive realiseret, da den gav betydelige beføjelser i forbindelse med skoler, der er under mistanke for bl.a. antidemokratisk virksomhed.

Han fortsætter:

”Aftalen om tilsynet er, erkendt, med det formål at slå ned på en bestemt type af frie grundskoler, men den vil gælde for alle. Vi mærker, at skolefriheden er under pres af politikere, som vil forsøge at løse udfordringer ved regulering. Det er synliggørelsen af den tendens, der er vores allerstørste bekymring.”

Vi har ikke noget at skjule

Danmarks Privatskoleforening undrer sig over, at staten ikke har udnyttet de muligheder, der er beskrevet i den eksisterende tilsynsbekendtgørelse, før der indførtes stramninger.

”Danmarks Privatskoleforening har altid haft den holdning, at staten er velkommen til at kigge over skulderen. Vi har intet at skjule. Og det er naturligt, at en skole, som ikke overholder regelsættet, skal ændre praksis, alternativt kan den ikke modtage statstilskud. Med den tidligere tilsynsbestemmelse i hånden var der intet til hinder for, at staten kunne foretage tilsyn, fratage skolen tilskud og de facto lukke skolen,” siger Karsten Suhr, ”men der har i realiteten, det seneste 1½ år, ikke været ført et eneste skærpet tilsyn med afsæt i frihed og folkestyrebestemmelsen.”

Skolernes frihed på spil

Fokus på demokratisk dannelse er altid en væsentlig målsætning. For mange frie grundskoler ligger ”frihed og folkestyre” som en implicit del af skolens værdier og hverdag. Demokrati er bl.a. en politisk styreform, baseret på åbenhed over for forskellige politiske ideologier og religiøse trosretninger. Universelle værdier som menneskerettigheder, tolerance, lighed for loven m.v. er etiske værdier, som det i et demokrati er vigtigt at forsvare og stå fast på. Men Danmark Privatskoleforening er altid på vagt overfor stramninger, specielt når skolernes frihed er på spil. Karsten Suhr udtrykker det sådan:

”Stramningerne på tilsynsområdet kan opfattes sådan, at de frie skoler ensrettes mere og mere. Mistanke til enkelte skolers ageren i forhold til frihed og folkestyre-bestemmelsen får en indvirkning på alle frie grundskoler. Det er ikke rimeligt.”

Konstant pres

Foreningen vil naturligvis drøfte udfordringerne i den nye aftale med både ministeriet og politikerne. Her vil særligt være fokus på udfordringerne omkring de uanmeldte tilsynsbesøg på grundlag af henvendelser til styrelsen samt det faktum, at den tilsynsførende nu ikke udelukkende skal føre tilsyn med undervisningen, men også med skoledriften:

”Det forhold, at friheden til at drive privatskole synes at være under et konstant pres og den konstante mistænkeliggørelse af skolerne er et vigtigt emne, der skal løftes hos både lokale og nationale politikere.”, slutter Karsten Suhr.