Får privatskolerne lærer- og elevtilgang på baggrund af skolereform?

DR sætter – som så mange andre medier – fokus på folkeskolereformen i disse dage. Blikket er rettet mod de frie grundskoler: Oplever skolerne tilgang af elever og lærere på baggrund af folkeskolereform og arbejdstidsreform?

DR bygger sine historier på en spørgeskemaundersøgelse, som 186 skoleledere på landets i alt 531 frie grundskoler har besvaret. 23,7 % af disse skoleledere er delvist enige i, at den elevtilgang, de oplever til deres skoler, skyldes folkeskolereformen. 27,4 procent er hverken enige eller uenige. Godt hver anden af disse 186 skoleledere fortæller, at de har oplevet en stigning i henvendelser fra lærere, der ønsker at forlade folkeskolen.

Svaret fra skolerne vedr. elevflyt m.v. er i høj grad bliver baseret på formodninger. Generelt er der rigtigt mange nuancer, der bør tages med i betragtning. Både når det kommer til elevflyt og lærerhenvendelser. Et skoleskift eller jobskifte er aldrig en helt enkel sag, der kan være mange forskellige årsager.

DR begrunder tallene med at ”…private og frie skoler kan fortolke reglerne mere frit”. Det er en sandhed med modifikationer, og det kræver, at man skelner mellem ”Folkeskolereformen” og ”Arbejdstidsreformen”:

Ny arbejdstid gælder både lærere i folkeskolen og lærere på frie grundskoler

De nye vilkår gælder i begge sektorer. Forskellene kan kun ligge i, hvordan man har valgt at håndtere implementeringen af de nye vilkår. Hos de frie grundskoler er der lige så mange versioner, som der er skoler. På en fri grundskole er det skolens bestyrelse og ledelse, der har det afgørende ord. Det har været indlysende vigtigt for de frie grundskoler først og fremmest at se på, hvad det er for nogle værdier, som undervisningen bygger på, før der er taget beslutninger om fordeling af opgaver og ressourcer. For folkeskolerne forholder det sig som bekendt anderledes. Skolerne og skolernes ledelser er underlagt de beslutninger, der bliver truffet i kommunen generelt.

Fri fortolkning af folkeskolereformen

Når det kommer til ”folkeskolereformen”, kan man til gengæld tale om ”fri fortolkning”. Frie grundskoler er ikke direkte forpligtede til at følge folkeskolereformen. Men det er et lovkrav, at frie grundskolers undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Man kan forenklet sige, at slutmålene er de samme, men den frie grundskole må selv finde ud af, hvordan den når hen til disse mål.

Men privatskolerne har klart ladet sig inspirere af folkeskolereformen. Eleverne i landets privatskoler vil opleve, at der er skruet op for antallet af undervisningstimer, når de nu møder efter ferien. Formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst har netop udtalt til Berlingske: "Jeg vil vurdere, at 9 ud af 10 privatskoler har flere timer på skemaet efter sommerferien, ligesom mange privatskolers elever vil møde flere og udvidede tilbud i undervisningen”. Han siger endvidere: ”Det er et lovkrav, at privatskoler kan stå mål med folkeskolen og give et lige så godt tilbud, så det betyder selvfølgelig noget. Derudover vil vi gerne samarbejde om at forbedre og udvikle grundskolen, og så er der jo også er et konkurrenceaspekt i forhold til at skaffe elever".

Giv reformen en chance

Danmarks Privatskoleforening håber, at tilliden til det offentlige skolesystem genvindes. Danmarks Privatskoleforening har også en interesse i en god og stærk folkeskole. Vi ønsker en bred vifte af valgmuligheder, når det kommer til undervisning på grundskoleniveau. Der er mange gode intentioner i den nye folkeskolereform, og man kunne ønske sig, at den ville få en chance. Lige nu pustes der fra alle sider til den usikkerhed, der altid er forbundet med forandring.

Er det korrekt, at der er flere forældre – og lærere, der vælger en fri grundskole på baggrund af folkeskolereformen og arbejdstidsreformen, eller om det er for unuanceret, når det kommer til argumentationen? Det tror, Danmarks Privatskoleforening, det er. Der er flere sider i den sag. Men vi anerkender også, at reformer til alle tider har skabt en uro i grundskolen.