Pressemeddelelse -

DTU HOPPER MED PÅ DEN GRØNNE FILMBØLGE

DTU har besluttet sig for at få produceret deres næste 360° filmprojekt som en ”Grøn film”, fordi det ligger i god forlængelse af deres ambitioner for fremtiden. Producedby.dk skal stå for produktionen af verdens formentligt første bæredygtige 360° film.

”DTU ønsker at være drivkraft for en bæredygtig forandring af verden. Det skal vi selvfølgelig gennem vores forskning og de ingeniører, vi uddanner, men også ved at agere bæredygtigt i vores dagligdag på DTU. Derfor var det en interessant mulighed for os at vælge en ”grøn” filmproduktion.” udtaler kommunikationschef på DTU, Tine Kjær Hassager.

Produced by, der er produktionsselskabet bag glæder sig meget til projektet og nyder at have fået udfordringen af DTU.

”Vi har specialiseret os i at producere Grønne film, som nogen af de eneste i Danmark og det er en fed udfordring både at få lov til at udvikle på bæredygtig filmproduktion og så at skulle arbejde med det stadigt lidt nye medie 360°-film. Det er dejligt, at DTU har kunne se ideen i de grønne film og de er en fantastisk samarbejdspartner, fordi de netop har så meget knowhow og ambitioner på den grønne udvikling”, siger Ege Heckmann der er producer og partner i Produced by.

Filmen skal bruges til at tiltrække udenlandske studerende til DTU og filmproduktionen starter i efteråret 2019 og forventes færdig og klar til brug i starten af 2020.

For at kvalificerer sig til en ”Grøn film” skal filmproduktionen leve op til følgende seks kriterier:

  • Prioritering og anvendelse af bæredygtige transportformer: gå, cykel, offentlig transport og elbil.
  • Transportable solpaneler til opladning af batterier.
  • CO2-neutral el til kontoret.
  • Ingen plastikspild på optagelser, såsom engangsflasker og engangsservice.
  • Vegetarisk forplejning under optagelser.
  • 5 tons CO 2- kvoter til klimavenlige projekter i u-lande.

Related links

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • miljø
  • bæredygtig filmproduktion
  • producedby.dk
  • klima
  • produced by
  • grønne film
  • filmproduktion
  • erhvervsfilm
  • csr

Produced By blev stiftet i 2014 af Ege Heckmann, Jens Nedergaard og Annika Lund Jensen. Fra vores kontor på Frederiksberg i København producerer vi reklame-, portræt- og dronefilm.

Vi er et kreativt kollektiv af producere, instruktører, fotografer, klippere og color-gradere, der stræber efter at skabe effektfulde og visuelt fængende film – for både små og store virksomheder. Vi er nede på jorden og idéudvikler, planlægger og eksekverer altid i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere.

Vores vision har altid været at skabe film, der gør en forskel for samfundet. Men i 2019 besluttede vi, at vores produktion også skulle have en positiv indvirkning. Derfor har vi udviklet konceptet Grønne film, hvor vi i produktionen tager hensyn til klimaet vha. grøn energi, miljøvenlig transport, vegansk mad og mindst muligt brug af emballage.

Kontakt

Ege Heckmann

Pressekontakt Partner og Producer Ansvarlig for drift, salg, markedsføring, rådgivning 31332150

Relateret materiale