Gå til indhold
Q8: Ny hjemmeladerløsning gør det nemmere at vælge elbil

Nyhed -

Q8: Ny hjemmeladerløsning gør det nemmere at vælge elbil

Det er nu muligt for både private og virksomheder at købe og få installeret ladeboks til elbilen gennem Q8. Privat- og erhvervsløsningerne for elladere er et supplement til de lynladere, som sættes op på samtlige bemandede Q8-servicestationer frem mod 2026.

Det skal være lettere at vælge en elbil, når bilen skal skiftes ud. Uanset om man er privatbilist eller har bil gennem arbejdet. Derfor tilbyder Q8 nu køb og installation af hjemmeladere som en del af en større satsning på elbilsmarkedet.

“Vi ser en hastigt stigende interesse for elbiler herhjemme, men der er bestemt plads til at gøre det mere attraktivt. For mange er bekymringen for en manglende ladeinfrastruktur en stopklods for at skifte til elbil. Vi ønsker at gøre det skifte lettere for danskerne ved at gøre det lettere at lade både på farten og derhjemme,” siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager i Danmark.

Frem mod 2026 sætter Q8 lynladere op på samtlige flere end 100 servicestationer i hele landet. 95 procent af alle bilture i Danmark er under 150 kilometer, og med et bedre ladenetværk og hjemmeladning er håbet, at flere vil vælge elbil.

Hjælp til at dække udgifter
I august måned var hver femte solgte bil på det danske marked en elbil. Den samme tendens oplever Q8 på erhverv, hvor taxachauffører, håndværkere og hjemmepleje kører på el.

“Vi oplever, at flere erhvervskunder ønsker at omlægge hele eller dele af deres bilpark til el. Med vores erhvervsløsning hjælper vi med at sikre arbejdsgiverbetaling, når man lader hjemme om natten. Og på den made undgår man det administrative bøvl, der kan være forbundet med selv at søge dækning for at lade bilen hjemme om natten,” siger Marc Skriver-Bayer.

Ladeboksen leveres og installeres indenfor fire uger og kan bestilles her.

Fakta:

  • Ingen binding
  • Intet tvunget abonnement
  • Ladeboksene er af mærket Charge Amps
  • Der finds to bokse med en effekt på hhv 11kW og 22 kW
  • Som tommelfingerregel tager det ca. 7 timer at lade en elbil med en 11kW ladeboks
  • Ladeboksene kan kobles på WiFi, så det blandt andet er muligt at planlægge ladning til perioder med lave elpriser


For mere info, kontakt venligst:
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8, Tlf: 42 12 64 19, mail: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Relateret materiale

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum