Gå til indhold

Nyhed -

Q8 og Stark hylder håndværkerne

Q8 og Stark hylder håndværkerne

På torsdag byder vi sammen med Stark Danmarks håndværkere på morgenmad og frokost.

I denne uge er det et år siden, at Danmark første gang lukkede ned, og corona for alvor ændrede vores fælles hverdag. Håndværkerne fik ekstra travlt, da nedlukningen fik mange danskere til at renovere og forbedre deres boliger. Det har været et anderledes og intensivt år, og vi vil gerne være med til at takke håndværkerne for at møde efterspørgslen og dermed holde byggeriet i gang under vanskelige forhold.

Sammen med STARK byder vi derfor alle landets håndværkere på morgenmad og frokost torsdag den 11. marts på årsdagen for den første corona-nedlukning i Danmark: Frem til kl. 8.30 kan håndværkere starte arbejdsdagen med morgenmad i den lokale STARK. Her får de også en værdikupon, der senere kan indløses til en lækker frokost på en vores Q8-stationer på tværs af hele landet mellem kl. 10 og 14.

Uddrag fra annoncen

”Under hele nedlukningen har I nemlig, sammen med vores medarbejdere, været med til at holde Danmark kørende. Hårdt arbejde og lange dage i al slags vejr er hverdagskost, men selv den sejeste håndværker kan have behov for at tanke ny energi.”

-

Vi glæder os til at byde indenfor på torsdag.

Emner

Kontakt