Gå til indhold
Årets talentudvikler i Q8 er fra Værløse

Pressemeddelelse -

Årets talentudvikler i Q8 er fra Værløse

Martin Nicolaisen, der er forretningschef for Q8 Ballerupvej i Værløse, modtog i weekenden prisen som årets talentudvikler i Q8 i 2021 blandt de flere end 100 servicestationer i landet. Og det er en titel, der bliver taget godt imod.

Hvert år bliver nye forretningschefer udklækket på de mere end 100 Q8-servicestationer i Danmark. For at hylde arbejdet med fremtidens chefer kårer Q8 Årets Talentudvikler i Danmark. Prisen bliver givet til den medarbejder i Q8, der har vist et helt særligt overskud, overblik og vigtigst af alt en lyst og evne til at gøre et andet menneske dygtigere. 

Den flotte pris gik i år til Martin Nicolaisen fra Q8 Ballerupvej, der ikke kun har bidraget til udvikling på sin egen servicestation, men også i hele distriktet. 

”Martin er indbegrebet af en talentudvikler. Sublim træning og coaching er nøgleordene for, at han alene i år har udklækket to nye forretningschefer,” lyder det fra Gert Jørgensen, Head of Retail Manned hos Q8, der fortsætter:

”Martin bidrager ikke kun til udvikling i sin egen butik. Han bidrager altid med sparring og hjælp i distriktet, og alle mine spørgsmål bliver mødt med et JA TAK.”

Talentudvikling i højsædet
Da Martin modtog prisen, var det ikke uden en vis stolthed. I sin ledelse lægger han stor vægt på at udvikle fremtidens talenter, og han får motivation af at følge de store spring, han ser hos de unge medarbejdere.

“Det er en pris, som betyder meget for mig, fordi jeg vægter talentudviklingen højt i mit arbejde,” siger Martin Nicolaisen og fortsætter:
“Jeg får en enorm energi af at se, at folk udvikler sig. Tit får jeg unge mennesker ind, som er ganske uerfarne på mange områder. Det er virkelig en fornøjelse at se dem vokse med opgaverne og se, hvor glade de bliver over at komme videre.”

KONTAKT
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8 Danmark A/S
T: +45 20 97 87 07
M: presse@q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum