Gå til indhold
​Falck tester fossilfri biodiesel

Pressemeddelelse -

​Falck tester fossilfri biodiesel

Falck fylder nu det 100 % fossilfrie HVO100 Biodiesel på udvalgte sygetransporter, som kører i Region Hovedstaden. Det kan reducere CO2-udledningen med op til 90 % sammenlignet med traditionel diesel. Ambitionen er at omstille Falcks køretøjer, inklusive ambulancer, til mere bæredygtige løsninger.

Transport er en væsentlig del af Falcks kerneforretning, men også den største synder, når det gælder CO2-udledning. Falck arbejder derfor målrettet på at reducere den samlede CO2-udledning af virksomhedens flåde over de kommende år, og tester HVO100 Biodiesel på forskellige typer køretøjer.

-Vi arbejder målrettet mod at reducere vores CO2-udledning, blandt andet gennem digitalisering og skift til elektriske køretøjer, hvor det er muligt. Til vores ambulancer og andre tunge køretøjer er biodiesel en attraktiv løsning. Vi er meget glade for med testen, allerede her på den korte bane, at kunne tage et vigtigt skridt væk fra de fossile brændstoffer, siger Falcks administrerende direktør Jakob Riis.

Virksomheden ser også med interesse på alternative transportformer med mindre påvirkning, hvor Falck allerede er langt med at undersøge mulighederne inden for dronetransport.

HVO100 rammer plet i markedet
Q8 leverer deres produkt, HVO100 Biodiesel, til Falck via flere af deres syv HVO100-anlæg og til hjemmetank, og hos Q8 kan de se, at HVO100 rammer et behov hos mange af deres kunder.

- Vi oplever stor interesse for mange forskellige alternative drivmidler, men HVO100 rammer plet i markedet lige nu, hvor mange kunder har en vognpark af dieselbiler med lang levetid, siger Helle Dahlgren Skov, Director Retail & Associations fra Q8, og fortsætter:

- HVO100 kan tankes på Falcks eksisterende bilflåde, så omstillingen til fossilfrihed kan ske fra dag til dag. Vi er glade for at være med på kundens omstilling til fossilfrihed, som er helt i tråd med vores eget mål om at være klimaneutrale i hele værdikæden inden 2045. Ambition er at bidrage til den omstilling på en måde, så det ikke påvirker deres mulighed for mobilitet undervejs, siger hun.

Fakta:

  • HVO100 er et 100 % fossilfrit alternativ til diesel
  • HVO100 reducerer CO2-udledningen med op til 90 %, sammenlignet med konventionel diesel og NOx med op til 10 %
  • HVO100 ligner rent kemisk almindelig diesel, og derfor er det muligt at skifte frit mellem og eventuelt blande HVO og diesel
  • Q8’s HVO100 Biodiesel er baseret på slagteaffald primært fra industri og slagterier og dermed restprodukter som ikke er brugbare som fødevarer

Om Falck
Falck er internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare.

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 30 lande og har mere end 27.000 medarbejdere.

Yderligere info:
Falck Presse – 70 22 03 07/ comms@falck.com

Q8 presse - 42 12 64 19/ presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum