Pressemeddelelse -
Harte Nord kåret som Årets Q8-station i Midt- og Sønderjylland
Q8 har kåret årets bedste station i Midt- og Sønderjylland – og i år går titlen til Harte Nord, hvor teamet under ledelse af forretningschef Louise Hyldgaard Hansen har leveret imponerende resultater, stærkt samarbejde og en engageret indsats på alle niveauer.
Hvert år uddeler Q8 priser til de stationer, der udmærker sig på tværs af landet. Harte Nord har igen vist, hvordan man skaber succes gennem sammenhold, målrettethed og viljen til at gå hele vejen. Resultaterne taler for sig selv – ikke mindst den imponerende 1. plads i sommerkampagnen, som kræver både planlægning, energi og et stærkt team. Stationen emmer af energi og kvalitet, og kunderne mærker den gennem hele besøget.
Distriktschef Claus Sørensen fremhæver, hvordan stationens succes bygger på et stærkt team: “Louise har sammen med sine dygtige og få medarbejdere formået at drifte en stor og døgnåben station. Det er et generelt godt grundlag på Harte Nord, og der har været et stigende godt udgangspunkt over de sidste år,” siger Claus.
Han tilføjer: “Harte Nord er gode til at dyrke vores kampagner, udfordre sine kollegaer i konkurrencer og vidensdele med andre. Det engagement og den energi, der skabes her, smitter af på hele stationen og bidrager til, at de klarer sig fremragende.”
En pris til hele teamet
Medarbejderne mærker også effekten af kulturen, hvor samarbejde, fleksibilitet og nærvær går hånd i hånd. Den energi, som ledelsen skaber, smitter af på daglige rutiner, kundeservice og den positive stemning på stationen.
Prisen som Årets Q8-station i Midt- og Sønderjylland anerkender både de faglige resultater og den menneskelige indsats, der gør Harte Nord til et forbillede for kollegaer og kunder.
Kategorier
Q8 Danmark – fremtidens energi- og brændstofvirksomhed
OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Med vores cirka 1.000 servicestationer til personbiler og tung trafik har vi en helt central rolle ift. at sikre den infrastruktur og understøtte den mobilitet, der er så essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet. Vores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for enkeltpersoner og familier til store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere vedvarende transport- og energiløsninger og ydelser med mindre klimapåvirkning, vil vi opnå netto-nul-emissioner i 2035. Besøg os på Q8.dk.