Pressemeddelelse -
Mørkhøj henter titlen som årets bedste Q8-station i København og Midtsjælland
Q8-servicestationen på Mørkhøj har scoret titlen som Årets Q8-station i 2023 i området, som dækker København og Midtsjælland. Stationen i Mørkhøj ligger i top på alle parametre og sikrer sig prisen som årets bedste station i deres distrikt.
Q8 uddeler hvert år priser til de bedste stationer i hver af de fem distrikter. I et stærkt felt har stationen på Mørkhøjvej vundet titlen, der dækker København og Midtsjælland.
”Stationen drives af et stærkt lederteam, og der arbejdes hele tiden med at udvikle forretningen, hvor selv de små detaljer er i fokus. Til glæde for kunderne som oplever en super service og for medarbejderne som får mulighed for at tage del i alle opgaver. Særligt det visuelle i butikken fremstår lækkert med alle vores populære produkter fra eksempelvis Meyers,” siger Robert Dimitrievski, der er distriktschef i Q8 Danmark.
En kæmpe ære
Hos Q8-teamet i Mørkhøj, er stoltheden stor og der bliver set frem til at fejre anerkendelsen sammen med resten af teamet og kunderne.
”At få denne pris er en kæmpe anerkendelse af det hårde arbejde og den fokuserede indsats, vi har lagt for dagen det seneste år. Det er rart, når det bliver påskønnet, og vi glæder os til at fejre det med vores kollegaer og kunder, som er helt fantasiske her i vores område. Vi er en aktiv del af lokalmiljøet og derfor er det også vigtigt for os at fejre det sammen med borgerne her i området,” siger Karoline Hansen, forretningschef hos Q8 på Mørkhøj.
KONTAKT
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8 Danmark A/S
T: +45 20 97 87 07
M: presse@Q8.dk
Related links
Emner
Kategorier
Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse
OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.