Gå til indhold
Niels Flemming Hansen (MF) indvier officielt anlægget
Niels Flemming Hansen (MF) indvier officielt anlægget

Pressemeddelelse -

Nu åbner Danmarks første tankanlæg med flydende gas til lastbiler

Q8 åbner nu Danmarks første tankanlæg til lastbiler, der kører på flydende gas. Det er et mål for virksomheden at kunne levere alternativer til diesel i transportsektoren, og anlægget er en vigtig milepæl i arbejdet med at udfase de traditionelle brændstoffer over tid. På sigt vil Q8 sælge flydende biogas fra anlægget.

Anlægget blev officielt indviet den 27. januar, og nu kan lastbilchauffører tanke LNG (Liquefied Natural Gas) på anlægget i Padborg. Dermed bliver LNG nu for første gang tilgængeligt for lastbiler i Danmark og være med til at skubbe til omstillingen for lastbilbranchen og den tunge trafik.

LNG-tankens placering på Q8’s IDS-anlæg i Padborg, er lige op ad den jyske hovedfærdselsåre for nordgående og østgående trafik og derfor er det et knudepunkt for transport af varer mellem Skandinavien og resten af Europa. Padborg er en af Europas travleste transportcentraler, hvor over 7.000 lastbiler dagligt passerer igennem.

Hos Q8 har vi ét klart mål med projektet. Vi ser en stigende efterspørgsel på CO2e-reducerende løsninger inden for den tunge godstransport, og flere virksomheder stiller krav til, at deres gods fragtes med lavere CO2e-udledning, som kan opnås med fx flydende gas. Vi vil gøre det muligt for vores kunder at køre på mere klimavenlige alternativer, og med anlægget i Padborg har vi på sigt muligheden for at sikre vores kunder en endnu større CO2e-reduktion ved helt eller delvist at levere flydende biogas fra anlægget, siger Gert Thomasen, Head of Fleet & IDS hos Q8.

Transportordfører for Det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen (MF), åbnede officielt anlægget ved torsdagens åbning.

Anlægget her i Padborg er et godt eksempel på konkret handling, som vi har brug for, hvis vi i fællesskab skal nå vores klimamål. En CO2e-reduktion på 20 % på LNG sammenlignet med diesel er virkelig noget, der batter, og når vi står her i Padborg, hvor 7000 lastbiler dagligt passerer igennem, så er der virkelig spændende perspektiver i dette anlæg. Q8 viser i dag, at de er villige til at tage et medansvar for omstillingen i transportbranchen, siger Niels Flemming Hansen

Udover Niels Flemming Hansen talte også Susanne Provstgaard, næstformand i Padborg Transportcenter, ved åbningen.

Et vigtigt skridt i omstillingen af den tunge transport

I modsætning til Danmarks nabolande har transportsektoren herhjemme ind til i dag været frakoblet muligheden for optankning af LNG. LNG er et udbredt brændstof i den tyske transportsektor og er også bredt tilgængeligt i både Sverige og Norge. Sammenlignet med diesel udleder LNG-lastbiler op til 20 % mindre CO2e og eliminerer fuldstændigt udledningen af svovl.

Målsætningen for Q8’s investering i LNG-anlægget er at gøre det nemmere for de danske og nordeuropæiske lastbilfirmaer at investere i renere teknologi ved at gøre et mere klimavenligt alternativ tilgængeligt.

Makeen Energy har leveret anlægget i Padborg. Det er et fuldautomatisk anlæg og kræver intet personale – chaufføren kan selv fylde sin tank på få minutter. Stationen bliver leveret med et avanceret online overvågningssystem og vil kunne servicere alle typer af lastbiler.

På vej mod yderligere CO2e-reducering i den tunge transport

Anlægget er modificeret til at kunne skifte fra LNG til flydende biogas (LBG), som er et brændstof baseret på genanvendte biologiske ressourcer og dermed en grønnere energikilde. Et skifte fra LNG til LBG vil derfor være uden yderligere investeringer på anlægget eller for vognmænd.

En væsentlig fordel ved at kunne tilbyde LBG i fremtiden er, at produktionen af biogas er baseret på rest- og affaldsprodukter fra fx landbruget. Derved kan dele af den tunge transport skifte til et mere bæredygtigt alternativ, samtidigt med, at CO2e-udledningen reduceres både i transportbranchen og i de industrier, der leverer til biogasproducenterne.

Fakta

  • LNG består af naturgas som er kølet ned til -162°C, hvilket omdanner gassen til en væske
  • Denne proces reducerer naturgassens volumen til 1/600, hvorved det kan bruges som bl.a. brændstof til lastbiler og skibe
  • Sammenlignet med diesel udleder LNG op til 20 % mindre CO2e
  • LNG eliminerer svovludledningen, og mængden af skadelige sodpartikler reduceres markant.
  • Flydende biogas, også kaldet LBG (forkortelse af ”liquefied biogas”), er kemisk identisk med LNG. Desuden er det et fossilfrit alternativ.

For mere info, kontakt venligst:

Marie Sheye Lund

Kommunikationschef, Q8
Tlf. 42 12 64 19
Mail: Presse@Q8.dk

Niels Flemming Hansen (MF)

Transportordfører, Det Konservative Folkeparti

Tlf. 61623221

Susanne Provstgaard

Næstformand, Padborg Transportcenter

Tlf. 20922276

Related links

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum