Gå til indhold
Nyt LNG-anlæg i Hirtshals er et vigtigt skridt mod mindre miljø- og klimabelastning fra lastbiler på de jyske motorveje

Pressemeddelelse -

Nyt LNG-anlæg i Hirtshals er et vigtigt skridt mod mindre miljø- og klimabelastning fra lastbiler på de jyske motorveje

I samarbejde med Hirtshals Havnefond og Hirtshals Transport Center åbner Q8 nu en af landets første tankstationer med flydende naturgas (LNG) til lastbiler. Med åbningen bliver den såkaldte Jyllandskorridor fra den dansk-tyske grænse til Hirtshals den første længere strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler.

I 2022 åbnede Q8 Danmarks første tankstation med LNG til lastbiler i Padborg, som har været en succes, og nu bliver endnu et vigtigt skridt taget. Den 7. februar i år åbner Q8 i samarbejde med Hirtshals Havnefond og Hirtshals Transport Center nemlig et nyt LNG-anlæg i Hirtshals.

“For de tunge køretøjer har mulighederne for at tanke mindre klimabelastende brændstoffer længe været begrænsede trods stor efterspørgsel. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan åbne et nyt LNG-anlæg i Hirtshals, for det betyder, at vi med anlæggene i Padborg og Hirtshals nu gør det muligt for vores godstransport-kunder at reducere deres CO2e-emission på turen nord- eller sydpå gennem Danmark og videre ud i Europa,” siger Gert Thomasen, Head of Fleet & IDS i Q8 Danmark, og fortsætter:

”En fortsat større del af godstransporten i Europa køres på gas, men når der skal transporteres gods gennem Danmark og op til fx Sverige og Norge, så har det hidtil været nødvendigt at køre på diesel. Med de to anlæg i Jylland, kan vi nu tilbyde den store europæiske gasflåde en korridor gennem Danmark – med en renere udledning til følge”.

”Hirtshals Havnefond ser etableringen af LNG-tankanlægget på HTC i Hirtshals som en naturlig del af havnefondens berettigelse, hvor vi på sigt forventer at anlægget alene vil blive forsynet med LBG, fremstillet ved hjælp af vindenergi og biogas,” udtaler Tom Frandsen, formand for Hirtshals Havnefond.

”På HTC- Hirtshals Transport Center som for lastbilerne er en vigtig brik i dagligdagen på turen til/fra Norge er vi glade for, at vi nu kan udvide paletten med endnu et alternativ til diesel, med indvielsen af det nye LNG anlæg. Da vi allerede i oktober 2023 indviede nye ladestandere til el lastbilerne syntes vi, at vi nu har sendt et rigtigt godt signal til chauffører og vognmænd, om at vi i Hirtshals tager udfordringen op med at kunne tilbyde det tunge segment nye alternativer til diesel,” udtaler Tonni Sørensen Adm. Direktør hos HTC.

Mindre klima- og miljøbelastende godstransport
Sammenlignet med diesel udleder LNG-lastbiler op til 20 procent mindre CO2e* over brændstoffets livscyklus. Forventningen er, at det inden for en kortere årrække vil være muligt at tanke flydende biogas (LBG) i Hirtshals. På den måde vil lastbiler kunne køre på biogas, der kan reducere udledningen af CO2e yderligere.

Hvor overgangen fra diesel til LNG vil kræve nye lastbiler, vil overgangen fra LNG til LBG ikke kræve yderligere investeringer i hverken anlæg eller transportmidler. En fordel ved LBG er, at produktionen af biogas kan aftage rest- og affaldsprodukter fra fx landbruget. På den måde kan man konvertere dele af den tunge transport til et som udgangspunkt fossilfrit alternativ, samtidigt med, at CO2e -udledningen reduceres både i transportbranchen og i de industrier, der leverer til biogasproducenterne.

* RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/ 652 - af 20. april 2015 - om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/ 70/ EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

For yderligere kommentarer:
Q8, Kommunikationschef Marie Lund, 20978707, presse@Q8.dk
Hirtshals Havnefond, Tom Frandsen, 40642074, tomvfrandsen@outlook.dk
Hirtshals Transport Center, Tonni Sørensen, 20113955, ts@htc.dk

Invitation
Q8, Hirtshals Havnefond og Hirtshals Transport Center glæder sig til byde pressen velkommen hos Hirtshals Transport Center til den officielle åbning onsdag d. 7. februar kl. 13.00-15.00. Her vil det være muligt at møde parterne og tage billeder af anlægget.

Program/invitation vedhæftet under "relateret media". Det er ikke en nødvendighed, at pressen aktivt tilmelder sig, men er mere end velkommen til at møde op til arrangementet.

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum