Gå til indhold
Ørestads Boulevard vinder prisen for bedste Q8-servicestation i København og Midtsjælland

Pressemeddelelse -

Ørestads Boulevard vinder prisen for bedste Q8-servicestation i København og Midtsjælland

Q8-servicestationen på Ørestads Boulevard på Amager har scoret titlen som Årets Q8-station i 2022 i distriktet, som dækker store dele af København og Midtsjælland. Teamet har gennem arbejdet med særligt food-området leveret et flot resultat i første del af 2022.

Hvert år kårer Q8 Årets Station i deres i alt fem distrikter i Danmark, og i år er det Team Ørestads Boulevard, der løber afsted med titlen i det distrikt, der dækker det meste af København og Midtsjælland. Teamet har udmærket sig ved at skabe en station, der visuelt fremstår indbydende på alle tider af døgnet, og som arbejder aktivt med food-området.

”Teamet har præsteret over hele linjen og er stærke til at udvikle nye talenter til glæde for både stationen selv og for resten af distriktet,” siger Robert Dimitrievski, distriktschef hos Q8 i Danmark og fortsætter:

”Det er et døgnåbent anlæg, hvilket har nogle klare udfordringer. Derfor er det endnu mere imponerende, at de kan levere på det høje niveau over en længere periode.”

Skulderklap til teamet
Teamet på Ørestads Boulevard har som resten af Q8 været igennem en større transformation med åbning af lynladere og det store samarbejde om økologisk bagværk fra Meyers.

Den lokale forretningschef lægger derfor ikke skjul på, at det både har været et spændende og hårdt år, der har krævet en stærk holdindsats:

”Når man har gode medarbejdere, der sørger for, at stationen er indbydende og pæn, at servicen er i top, stemningen god og humøret højt, så kan man vinde sådan en pris. Derfor er det også et kæmpe skulderklap til hele teamet, som arbejder hårdt for at nå vores mål,” siger Stefan Brinkdorf, forretningschef hos Q8 på Ørestads Boulevard på Amager.

KONTAKT
Marie Sheye Lund, Kommunikationschef, Q8 Danmark A/S
T: +45 20 97 87 07
M: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum