Gå til indhold
Den glade vinder af dette års rookie-pris
Den glade vinder af dette års rookie-pris

Pressemeddelelse -

Q8 forretningschef i Rønne vinder prisen som Årets Rookie

Den 1. februar i år overtog han jobbet som forretningschef på Q8 servicestationen på Ndr. Kystvej i Rønne. 10 måneder senere har han vundet en helt særlig pris. Dennis Corlin er nemlig blevet kåret af Q8 som Årets Rookie.

For første gang kårer Q8 Årets Rookie i Danmark. En pris, der gives til en forretningschef, som har været ansat i Q8 i under et år. Den første gang gik skulderklappet til Dennis Corlin, der har udmærket ved altid at møde på arbejde med ja-hatten på.

På trods af en hård start som ny forretningschef blev Dennis Corlin ekstremt hurtigt vellidt af kollegaer såvel som medarbejdere hos Q8, og Gert Jørgensen, Head of Retail hos Q8 i Danmark, har en klar idé om hvorfor:

”Dennis har fra starten haft ’ja-hatten’ på. Hans personlighed, dedikation og tilgang til forskellige udfordringer er i sig selv en solstrålehistorie, og derfor har han fortjent at vinde.”

Vender ulemper til noget positivt

Selvom Q8 på Ndr. Kystvej ligger på solskinsøen, så kan en arbejdsdag godt være forbundet med visse udfordringer. Fx at føle sig isoleret - særligt når man er ny i en ledergruppe, hvor resten befinder sig på Sjælland. Men det er præcis nye udfordringer, Dennis Corlin trængte til, da han startede som forretningschef i Rønne for blot 10 måneder siden.

”Det har været en hård start med mange nye mennesker, der skulle læres at kende. Men denne pris bekræfter mig i, at jeg er på rette vej. Og jeg synes, Q8 og mig er et rigtig godt match,” fortæller en overvældet Dennis Corlin, forretningschef hos Q8 i Rønne.

Dennis har fra dag ét haft mange ideer til, hvordan forretningen kan udvikles. For ham handler rollen som forretningschef dog ikke kun om brændstof, men også om inddragelse af lokalområdet, hvor han i dag er et kendt ansigt.

”Jeg har forsøgt at gå ydmygt til opgaven og tage initiativ til at foreslå forskellige tiltag, selvom jeg arbejder i en kædestyret virksomhed. For mig handler det altid om at forsøge at vende ulemperne til noget positivt i hverdagen,” siger Dennis Corlin.

--

Yderligere information, kontakt venligst

Q8 - Communication Manager, Marie Sheye Lund

T: 42 12 64 19 M: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum